3F Superliga -Viborg-bombe: Ove Christensen stopper
2014-01-31 16:53:48
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Viborg-bombe: Ove Christensen stopper

En bombe er faldet i Viborg. Ove Christensen stopper ifølge bold.dks oplysninger i klubben med øjeblikkelig virkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

På transfervinduets sidste dag har er en bombe faldet i Superliga-klubben Viborg. Ove Christensen har ifølge bold.dks oplysninger meddelt Viborg, at han ønsker at stoppe med øjeblikkelig virkning.

Christensen har store problemer med sit ene knæ, så han har svært ved at klare den daglige gang på træningsbanen. Det skal ifølge bold.dks oplysninger være årsagen til det pludselige stop.

Det er endnu uvist hvem der tager over for den rutinerede træner, der var i gang med sit tredje ophold hos de grønblusede.

bold.dk har ikke kunnet træffe hverken Viborg-direktør Morten Jensen eller Ove Christensen selv.

jesper@bold.dk

Annonce

30 kommentarer

Se kommentarer
Annonce