1. Division -Viborg gafler Jesper Kjærulff
2010-08-07 12:34:33
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Viborg gafler Jesper Kjærulff

Jesper Kjærulff har bestået sit lægetjek med Viborg, og skifter dermed fra SønderjykE til domkirkebyen Viborg på en toårig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Blot timer efter præsentationen af Nicolai Melchiorsen, er Viborg endnu en gang aktive på transfermarkedet. 1. divisions-klubben har nemlig sikret sig offensivspilleren Jesper Kjærulff på en toårig kontrakt.

- Det betyder meget for mig, at jeg kan komme til at spille igen. Det blev gjort klart for mig, at jeg ikke kom til at spille så meget for SønderjyskE, og da spilletid betyder alt for mig, og da interessen fra Viborg var til stede, var der ikke så meget tvivl om, hvad jeg skulle, siger Kjærulff til bold.dk

Selvom Kjærulff tager et skridt ned af stigen ved at skifte Superligaen ud med 1. divisionen, ser Kjærulff det langt fra som et negativ ting.

- Nej overhovedet ikke. Hvis man ser på forholdende i Viborg og i SønderjyskE, så er der intet der tyder på, at jeg er gået ned i klubstørrelse. Viborg har et meget spændende projekt kørende, som jeg gerne vil hjælpe med, siger den 26-årige offensivspiller.

- Vi skal gerne spille med om oprykning til Superligaen. Det gør ikke så meget, hvis det ikke bliver i denne sæson, men inden for to års tid, skal vi gerne være med i toppen, slutter Kjærulff.

Jesper Kjærulff scorede tre gange for SønderjyskE i sidste års udgave af den bedste danske række.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce