Danmark -Viborg lejer ung FCM-angriber
2011-08-03 09:06:25
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Viborg lejer ung FCM-angriber

Mads Hvilsom forlader FC Midtjylland for i stedet at tage til Viborg, hvor han frem til næste sommer skal spille som lejesvend.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland har for mange angribere i truppen, og derfor er man nu ved at tynde lidt ud i dem. Baba Collins er allerede udlejet, Morten Nielsen er sendt til prøvetræning i Holland, og nu er så også Mads Hvilsom udlejet.

Han tager en smule østpå, hvor han i hele den kommende sæson skal tørne ud for 1. divisionsklubben Viborg.

- Jeg er rigtig glad for denne løsning. Det var lang vej til 90 minutter hver weekend her i FCM, og derfor passer det mig fint at fortsætte i Viborg. Jeg havde selvfølgelig håbet på at slå igennem med det samme her i klubben, men jeg er sikker på, at jeg vender stærkere tilbage, siger Hvilsom til klubbens hjemmeside.

- Jude (Nworuh red.) var jo udlejet til Fredericia i sidste sæson, og han har gjort det godt, siden han er kommet tilbage. Det håber jeg, at jeg kan kopiere, for der skal ikke herske tvivl om, at jeg vil slå igennem i FCM.

18-årige Hvilsom har indtil videre spillet 14 førsteholdskampe for FCM.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce