Premier League -Winston Reid: Jeg er blevet bedre
2010-11-26 08:09:08
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Winston Reid: Jeg er blevet bedre

Det kniber med spilletiden i West Ham, men Winston forbliver positiv og sporer fremgang siden sommerskiftet fra FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ex-FCM'eren Winston Reid har på grund af skader og det høje tempo svært ved at spille sig på holdet i West Ham, hvor det ikke er blevet til spilletid i Premier League siden august måned. Han er dog selv fortsat positiv.

- Jeg har spillet nogle gode reserveholdskampe, og jeg føler selv, at min gamle form er ved at være der. Så efter årsskiftet skal jeg til at spille mere i Premier League, det er mit overordnede mål, siger Reid til sporten.dk og tilføjer:

- Det går langt hurtigere i Premier League og til træning end i Danmark. Men jeg synes, at jeg efterhånden har vænnet mig til tempoet. Det var for at blive en bedre fodboldspiller, at jeg tog herover, og jeg synes allerede, at jeg er blevet bedre. Så selv om folk tror, at det går dårligt for mig herovre, så er jeg stadig positiv.

Dansk-newzealænderen slås med en forstrækning, som bliver ved med at springe op.

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce