Winston Reid skiftede for et års tid siden fra FC Midtjylland til West Ham, men det skifte blev ikke umiddelbart den store succes. Det blev til temmelig begrænset spilletid for den store forsvarsspiller, og the Hammers rykkede ned. Nu håber Reid at kunne spille sig i startopstillingen med gode præstationer i optakten til den kommende sæson.
- Jeg ville da helst spille Premier League, men nu har vi et job at gøre her. Jeg fik jo heller ikke så meget spilletid i sidste sæson, og det var lidt skuffende. Men jeg må bare give den gas til pre-season og så se, hvordan det hele ser ud derefter. Jeg har nok bedre lidt indblik i, om jeg kommer til at spille eller ej, når vi er et par uger inde i pre-season. Men jeg håber da på at komme til at spille mere end sidste sæson, siger Reid til bold.dk.
Sam Allardyce har taget over som manager efter Avram Grant, men Reid har endnu ikke snakket med nye chef.
- Jeg har ikke haft mulighed for at møde ham endnu, så det sker nok først, når jeg starter op til pre-season den 7. juli. Jeg kender ham ikke personligt, men han har jo lavet flotte resultater tidligere, siger Reid.
Reid fik spilletid i samlet 12 kampe i sin første sæson for West Ham.



West Ham
Championship



























