LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Winter tager over i Skovbakken

| 2. Division | 1 kommentar
Winter tager over i Skovbakken
Foto: Skovbakken
Trænerjagten i Skovbakken er slut. Ny mand i trænersædet bliver 31-årige Michael Winter, der kommer fra et job som reservetræner i Randers FC.

Oprykkerne fra Skovbakken sluttede på en fornem femteplads i 2. division Vest, men måtte efter sæsonen sige farvel til cheftræner Jan Østergaard. Efter en længerevarende trænerjagt er den nye træner på plads, og det bliver 31-årige Michael Winter, som tager over.

Winter, der starter i jobbet med det samme, kommer fra et job som reservetræner i Randers FC, og beskrives som en ung ambitiøs træner.

- Med Michael Winter har vi fået en ung ambitiøs træner. Vi tror, han kan videreudvikle det gode træningsmiljø og den positive spillestil, som har kendetegnet Skovbakken. Samtidigt mener vi, at Winter har de egenskaber, der skal til for at fortsætte udviklingen af såvel den enkelte spiller som holdet i 2. division, lyder det fra sportschef Klaus Goeg.

Skovbakken starter op igen efter sommerpausen den 18. juli, hvor Winter, der som aktiv har spillet i Tyskland, Sverige og Danmark, vil stå klar med fløjten.

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Ejder Akbal

1 kommentar

Mathisen 17:48          
kan kun ønske winter tillykke. De får en kanon dygtig træner der lever og ånder for hvad han laver. Han er utrolig faglig dygtig og meget positiv. Så tillykke skovbakken. Og held og lykke Michael
Lørdag 23. februar