3F Superliga -AaB-back har stor respekt for Brøndby
2018-04-02 12:12:01
Foto: Getty Images

AaB-back har stor respekt for Brøndby

Jakob Ahlmann har stor respekt for Brøndby, men AaB har også tro på tingene efter sæsonens to tidligere indbyrdes opgør.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mandag aften tager AaB imod Brøndby på Aalborg Portland Park i Superligaens mesterskabsspil.

AaB har ikke tabt til Alexander Zornigers mandskab i denne sæson og det giver god tro på tingene i Aalborg, men backen Jakob Ahlmann har også stor respekt for de resultater, Brøndby har leveret indtil videre i sæsonen.

- Vi har kæmpe respekt for Brøndby-mandskabet og de resultater, de løber og leverer. Det er imponerende, som de har samlet point sammen. Det bliver en sindssygt svær kamp, siger han til bold.dk og fortsætter:

- Men vi har hentet to gange uafgjort mod dem og synes egentlig godt vi kunne have fået noget med fra Brøndby og selvfølgelig sidst i Aalborg, da vi var en mand i overtal. Der er muligheder og vi glæder os. Det skal nok blive en god kamp.

Kampene mellem AaB og Brøndby trækker som regel mange mennesker på stadion i det nordjyske og det håber Ahlmann også bliver tilfældet i aften.

- De trækker altid mange tilskuere og har også altid selv mange med og især i denne sæson, hvor de virkelig ligger godt til og har fyldte udebaneafsnit nærmest alle steder. Det er en fed kulisse at spille i og det er ikke hver weekend, man får lov til det.

- Men dem skal vi nok få mange af her i mesterskabsspillet. Der er nogle store hold og det giver bare nogle anderledes kampe, hvor der bliver knald på og er mange mennesker. Det er det, vi alle sammen ønsker.

Kampen mellem AaB og Brøndby fløjtes i gang klokken 18.00.

bold@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce