




Da AaB gik til pause var de foran med 2-0 efter en flot første halvleg mod FC København, der bestemt ikke lignede et mandskab, der ville få point med hjem fra Nordjylland.
Det ændrede sig dog fuldstændigt i anden halvleg, hvor gæsterne scorede tre gange og vandt opgøret med 3-2.
Det var derfor naturligvis en skuffet Kristoffer Pallesen, der satte ord på oplevelsen efter kampen.
- Fra himmel til helvede på 45 minutter. Vi spillede en rigtigt, rigtig fin første halvleg, og vi sad i pausen og snakkede om, at det første kvarter af anden halvleg var det vigtigste. For de sad derinde, og de havde nok kun et kvarter at skyde med, før de knækkede.
- Så scorede de to i løbet af det kvarter, og så var de ovenpå. Så havde de virkelig momentum, og vi kæmpede med det. Vi serverede det på et sølvfad for dem i anden halvleg, så jeg er ekstremt skuffet. Ekstremt skuffet, siger Kristoffer Pallesen til Canal 9.
AaB får mulighed for revanche søndag, hvor de gæster Brøndby.,

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
AaB
3F Superliga





































