Luk

AaB-back vil være mere kampafgørende

| Danmark | 0 kommentarer

Infoboks

Brøndby IF - AaB
Superligaen Mesterskabsspil (19/07)
bet365 1,95 3,50 3,80
Oddset 2,00 3,70 3,60
YouBet 1,95 3,65 3,80

Jakob Ahlmann mener, at han har leveret på et stabilt niveau i denne sæson. Backen vil dog være mere afgørende for AaB i form af flere mål og oplæg.

Jakob Ahlmann og AaB har haft en svingende sæson. I 3F Superligaen opnåede nordjyderne deres mål om en plads i top seks, men i mesterskabsspillet er det gået mindre godt for klubben. 

Lige nu er klubben en smule isoleret på sjettepladsen i rækken. I Sydbank Pokalen er det derimod gået noget bedre for AaB, og på onsdag kan klubben vinde deres fjerde pokaltitel med en finalesejr over SønderjyskE.

29-årige Jakob Ahlmann har været en del af AaB’s op- og nedture i denne sæson, og det har påvirket backens præstationer.

Den rutinerede venstre back fortæller til bold.dk, at han havde håbet på at være mere kampafgørende for AaB i løbet af sæsonen. 

Ahlmann mener, at præstationerne på banen i denne sæson meget godt afspejler AaB’s sæson. Specielt efter corona-pausen har AaB haft svært ved at finde melodien. 

- Jeg synes langt hen ad vejen, at det har været på et stabilt niveau, og det har været i takt med holdet en smule svingende indimellem i perioder, men det har langt hen ad vejen været stabilt. 

- Vi kom rigtig stærkt ud til forårssæsonen, og det gjorde jeg også personligt. Herefter corona-pausen har vi været lidt ramt. Men jeg har ikke været helt oppe at ringe, hvor jeg gerne ville, og hvor jeg føler, at jeg har været afgørende i kampe via mål og assists. 

- Der kan jeg godt lægge lidt på, føler jeg. Jeg har ikke døjet med de store skader, så fysisk har den (sæsonen, red.) givet mig en god ballast og et fundament til at præstere og være en god back for AaB.

- Det synes jeg, at jeg har lykkes med 80 procent, så mangler de sidste 20 procent måske, hvor man er lidt oppe at ringe og virkelig brager igennem. Så det har været stabilt uden at være helt oppe at ringe, siger Jakob Ahlmann til bold.dk. 

Vil ikke påtage sig favoritværdighed

På onsdag venter en stor opgave for Jakob Ahlmann og AaB. De skal nemlig spille finale i Sydbank Pokalen, hvor modstanderen er SønderjyskE i Esbjerg. 

Selvom AaB endte bedre end SønderjyskE i grundspillet af Superligaen, vil han ikke give favoritværdigheden til aalborgenserne. 

- På papiret vil folk nok pege på os, men der er så mange omstændigheder, der gør sig gældende. Favoritværdigheden skal lægges væk. Det handler om at præstere i store kampe som i sådan en finale. 

- Det kan godt være, at vi er over dem i tabellen, men når alt kommer til alt, så står vi 11 mod 11, der vil give alt for at vinde det trofæ. 

- Så er der ikke større forskel på holdene i Superligaen, og derfor kan vi ikke kalde os selv for store favoritter. Den vil jeg ikke smide på os, men det er også fordi, man ikke skal undervurdere nogle hold. 

- Vi må ikke få en følelse af, at dem her kører vi bare over, for så kan det blive en grim oplevelse. Så vi har stor respekt for dem og ved, at vi skal præstere rigtig stærkt for at vinde, siger backen.  

AaB og SønderjyskE møder hinanden klokken 20:00 på onsdag på Blue Water Arena i Esbjerg. 

29-årige Jakob Ahlmann har spillet i AaB siden sommeren 2009. I denne sæson har backen spillet 24 Superliga-kampe, leveret tre oplæg og har stadig det første mål til gode.

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Anders Jensen
Onsdag 15. juli
Tirsdag 14. juli