Danmark -AaB-boss: Gør nas langt ind i kroppen
2020-07-01 23:46:59
Foto: Getty Images

AaB-boss: Gør nas langt ind i kroppen

AaB-træner Jacob Friis er slemt skuffet over nederlaget til SønderjyskE i pokalfinalen og vil ikke bruge kampens afbrydelse som undskyldning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - finale

FT

AaB

0 - 2

SØN

38'
01
Anders K. Jacobsen
Mål
56'
02
Anders K. Jacobsen
Mål
65'
02
Julius Eskesen
To gule kort

AaB leverede onsdag en skidt præstation i finalen i Sydbank Pokalen og tabte fortjent med 0-2 til SønderjyskE.

Cheftræner Jacob Friis var efter kampen gevaldigt træt af kampens udvikling. 

- Vi missede en stor mulighed, og det gør nas langt ind i kroppen. Vi lykkedes ikke med ret mange ting og tabte fortjent, siger Friis.

- Lige nu er vi bare voldsomt skuffede over ikke at have taget kampen bedre op med modstanderen i denne finale, end vi gjorde.

Afbrydelse ingen undskyldning

Kampen blev afbrudt i et kvarter i første halvleg, da flere AaB-fans ikke overholdt retningslinjerne i forhold til corona.

Ved afbrydelsen var stillingen 0-0, men Friis vil ikke bruge den ufrivillige pause som en del af forklaringen på nederlaget.

- Jeg vil ikke bruge pausen som undskyldning. Jeg havde faktisk brug for at tale med spillerne for lige at rette noget til, da vi ikke præsterede særlig godt.

-  Vi prøvede at bruge pausen konstruktivt og havde fokus på at få det til at lykkes på banen, siger Friis, som understreger, at alle skal opføre sig ordentligt henvisende til de fans, som endte med at udvandre.

Ikke bare det tynde øl

AaB skal nu forsøge at rejse sig i den resterende del af Superligaens mesterskabsspil.

Nordjyderne ligger nummer seks, og Friis føler, at der er noget at bevise i de kommende kampe.

- Vi er med i det fine selskab og skal vise, at vi ikke bare er det tynde øl. Vi skal vise, at der venter en solid fremtid for AaB ved at spille med her og gøre det godt.

- Vi har en kamp på søndag, hvor vi skal vise noget andet. Vi skal vise, at det ikke er tilfældigt, vi er med i top seks.

- Nu har vi nogle dage til at vise, at vi er gjort af det rette og ikke bare gå op i limningen. Vi skal vise noget trods, mandsmod og indre vildskab til de næste kampe. 

AaB får søndag besøg af Brøndby i Superligaen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - finale

FT

AaB

0 - 2

SØN

38'
01
Anders K. Jacobsen
Mål
56'
02
Anders K. Jacobsen
Mål
65'
02
Julius Eskesen
To gule kort
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce