Luk

AaB-boss: Har mange offensive muligheder

| Superligaen | 3 kommentarer
'Radosevic i en vanvidstackling' - skulle midtbanemanden være vist ud?
Okore om AaB-nederlag: 'Ærgerligt, at vi giver dem to mål'
Frederiksen roser BIF-spiller: 'Han brænder aldrig store chancer' - Se hele interviewet her
Kæk Fisker: 'Hvis han ikke scorer, har vi ikke noget at bruge ham til'
Kaiser og Wilczek sikrer BIF-sejr: Se ALT det bedste fra kampen her
AaB-boss: Har mange offensive muligheder
Foto: Getty Images

AaB's sportsdirektør Allan Gaarde er ikke overrasket over, at holdet søndag bankede fire mål i nettet i hjemmekampen mod Esbjerg.

AaB's offensiv sprudlede i søndagens 4-0-sejr over Esbjerg i Superligaen, og det kommer ikke bag på sportsdirektør Allan Gaarde.

Gaarde mener, at AaB har vist lovende takter i sæsonstarten og har en masse at skyde med offensivt.

- Vi spillede fantastisk flot fodbold, og det synes jeg egentlig, vi har gjort i en del kampe. Vi har simpelthen så mange offensive muligheder, endda selvom vi har en del spillere ude, siger Gaarde til bold.dk.

- Vi har aldrig været i tvivl om, at vi nok skulle få scoret en masse mål, da vi har så mange dygtige, offensive spillere, og vi har også formået at skabe rigeligt med chancer, men i denne kamp var vi mere effektive.

- Jeg er også glad for, at vi holdt nullet, for det er en ting, vi har bøvlet med. Vi var professionelle i 90 minutter, og det var en fantastisk god indsats.

- Vi skal have et fort på hjemmebane, og det fort er vi i gang med at bygge. De sidste tre kampe har vi vundet to og spillet en uafgjort, som vi burde have vundet. Vi har samtidig kanon opbakning fra de tilskuere, der kommer, så vi er på rette vej.

Kaufmann har grebet chancen

AaB formåede at score de mange mål, selvom den sædvanlige spidsangriber Tom van Weert sad ude med en hjernerystelse.

Van Weert er ude på ubestemt tid, men Gaarde peger på, at Mikkel Kaufmann har grebet chancen i hollænderens fravær.

- Det går fint med Tom. Vi er selvfølgelig nødt til at være opmærksomme, når han slår sit hoved, for så er der nogle trin, man skal igennem.

- Tom er vigtig for os, men vi har også nogle unge gutter, og Kaufmann har scoret de seneste to hjemmekampe og skal nok komme til at score mange mål.

- Vi har mange spændende erstatninger, og det handler om at tage chancen, når den kommer. Kaufmann har løftet sig, og det er en spiller, som stadig kan spille U19. Han er spændende og rigtig stærk, siger Gaarde til bold.dk.

AaB skal søndag en tur til Brøndby.


Af Mikkel Nøhr
Søndag 25. august