AaB har fredag bekræftet, at de henter Kasper Høgh til klubben, og det har skabt glæde i Aalborg, da det er en angriber med kant, som er kommet til, siger sportschef Inge André Olsen.
Så fik AaB og Hobro forhandlet en aftale på plads med Hobro, som sender Kasper Høgh til Aalborg, efter han den seneste uge har været på træningslejr med nordjyderne.
Det er en handel, som AaB-sportschef Inge André Olsen er glad for, da de har et godt samarbejde med Hobro, fortæller han til klubbens hjemmeside.
- Vi har et fortrinligt samarbejde med Hobro IK om i fællesskab at udvikle spillere til glæde for begge klubber og resten af Nordjylland, og vi har igennem en længere periode haft en konstruktiv dialog omkring Kasper Høgh.
- Kasper Høgh er en angriber med kant, og han har både fart, er fysisk stærk og kommer til chancer, og disse kompetencer skal vi nu i fællesskab forsøge at udvikle og forløse yderligere.
21-årige Kasper Høgh har fået en aftale frem til sommeren 2026.
1 kommentar