Luk

AaB-chef: Alle ved hvad de er oppe imod nu

| 3F Superliga | 7 kommentarer

Infoboks

AaB - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (26/10)
Bet25 1,84 3,80 4,30
Oddset 1,75 3,80 4,70
bet365 1,75 3,75 4,50

Jacob Friis oplever stor intensitet til træning i AaB og påpeger, at alle spillere nu ved, hvem de skal konkurrere mod, efter transfervinduet er lukket.

AaB har været ganske aktive på sommerens transfermarked, der blev rundet af med at hente den eftertragtede svensker Oscar Hiljemark.

Cheftræner Jacob Friis glæder sig over den øgede konkurrence i truppen og den intensitet, han oplever i dagligdagen.

- Vores seneste træninger har været sindssygt gode. Der er knald på, og konkurrencen er skærpet, siger cheftræner Jacob Friis til AaB's hjemmeside og fortsætter:

- Brikkerne er faldet på plads nu, og alle i truppen ved, hvilken konkurrence de er oppe imod for at få spilletid og starte inde. Så alle giver den gas og yder deres bedste. Der er en ekstremt høj intensitet, og det skal der også være med tanke på den måde, vi gerne vil spille på.

AaB gæster søndag FC København, og cheftræneren har planen klar.

- Der er blevet trænet på fyld tryk, så vi er klar til at give den fuld gas på søndag mod FC København. Der skal vi fortsætte med at levere det spillemæssige niveau, vi har vist hidtil, og så skal vi blive skarpere på den sidste tredjedel, så vi får større udbytte af vores chancer, siger Jacob Friis.

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Martin Schmidt

7 kommentarer

Istanbul05 20:46          
Søndagens mest sikre 2 tal på oddset
AaBager 21:22          
Jeg håber, men det er meget sjældent vi tager derfra med point
Danish_Messiah 21:31          
hvorfor mener du det er så sikkert ?
PLorimer 21:53          
Ikke sikkert med en sejr med en lucas og Thelander der skal spilles i form. langt fra.

Det sagt så tror jeg på et point. FCK er lang fra fordums styrke, og sjældent en træner fyring hjælper på den korte bane, så muligheden er der da.
Dr Phil 22:54          
hvorfor mener du det er så sikkert ?
Eftersom vi ikke har vundet i Parken i superligaen siden årets konfirmander blev født, så kunne jeg forestille mig at der var en snert af ironi i det indlæg. Medmindre det kom fra en opgivende FCK fan.

Når det er sagt, er det vel mange år siden vi har haft så stor en chance for at vinde i Parken... ikke dermed sagt at jeg synes vi er favoritter.
Enrico18 22:58          
Statestik er til for at brydes og selvom vi ikke har vundet derovre siden 2007, så sidder jeg med fornemmelsen af at det er nu den kommer hvis vi i så fald holder FC fra at score den første halve time, så er deres selvtillid jo heller ikke bedre pt. Bevares de er et godt hold, men jeg tror at AaB og psyken spiller dem et puds.
Landstræner 12:40          
Hvis Lucas og Thelander er helt klar og starter inde sammen med Kusk (dvs. IMGEN plads til Børsting), så vil jeg tillade mig at se kampen med en vis optimisme. Ikke mindst hvis new guy Hiljemark indfrier de store forventninger.

Kom så de røde :)
Søndag 25. oktober