Luk

AaB-chef: Betyder ikke meget at gå forbi FCK

| 3F Superliga | 14 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - AaB
Superligaen Grundspil (20/02)
Bet25 1,76 3,65 4,60
Oddset 1,75 3,65 4,50

Marti Cifuentes tillægger det ikke stor betydning, at AaB kan overvintre på andenpladsen ved at slå FC København. Men det vil være en fin julegave til fansene.

AaB kan overvintre på 3F Superligaens andenplads, hvis nordjyderne slår FC København søndag.

Men selv om fansene formentlig vil sætte pris på den flotte vinterplacering, så er det ikke noget, AaB-cheftræner Marti Cifuentes tillægger stor betydning, da der venter fem kampe i grundspillet efter pausen.

Det siger han til Nordjyske.

- Det vil være en fin julegave til vores fans, hvis vi kan vinde mod FC København og ligge nummer to ved vinterpausen, men helt ærligt så betyder det ikke så meget for os, for vi ved, at det bliver tæt i de sidste grundspilskampe efter nytår. Når det er sagt, så vil en andenplads til pausen også vise, at det ikke er så skidt, som nogle folk vil gøre det til, siger den spanske AaB-cheftræner til avisen.

FC Midtjylland fører før sidste kamp rækken med 34 point, FCK har 30 og AaB er på 28 point.

AaB-spillerne har fri fra træning i hele december, men har fået programmer med hjem, der skal følges. De møder ind igen 6. januar 2022.


Af Jonas Dalgård
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar