3F Superliga -AaB-chef: Dejligt vi ikke er afhængige af andre
2020-05-31 21:19:36
Foto: Getty Images

AaB-chef: Dejligt vi ikke er afhængige af andre

AaB-chef Jacob Friis priser sig lykkelig for, at holdet med en sejr over AGF er så godt som sikker på top-6.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

EFB

1 - 1

AaB

68'
10
Yuri Yakovenko
Mål
83'
11
Søren Tengstedt
Mål

AaB måtte søndag nøjes med et enkelt point i kampen mod Esbjerg, der endte 1-1.

Det betyder dog stadig, at nordjyderne er noget nær sikre på at ende i top-6, hvis de lykkes med at slå AGF i næste og sidste kamp i 3F Superligaens grundspil.

En sejr vil betyde, at Randers højest kan ende á point med AaB, der har en målscore, som er seks mål bedre end Randers'. Kronjyderne mangler at spille mod Hobro og FC København.

AaB-træner Jacob Friis er glad for, at hans hold har det i deres egne hænder.

- Det er dejligt, at vi ikke er afhængige af andre i år, siger Jacob Friis med henvisning til sidste sæson, hvor AaB missede top-6 på sidste spilledag, fordi resultaterne ikke flaskede sig i andre kampe.

- Vi gjorde, hvad vi kunne sidste år, og det var vi sådan set tilfredse med. Men sådan skulle det ikke gå dengang.

Selv om top-6 ikke er sikret endnu, påpeger den ambitiøse træner, at holdet blot er tre point efter FC Nordsjælland på tredjepladsen.

- Jeg kan også være ambitiøs og sige, at vi ikke er ret langt fra medaljer.

- Men om man kigger på, at vi er tæt på bronzemedaljer, eller at vi har Randers lige efter os, så ændrer det ikke på vores indstilling til AGF-kampen næste søndag.

Viceanfører Patrick Olsen er også godt tilfreds med situationen angående top-6. Ifølge ham er det ikke vigtigt, hvordan det går Randers i de sidste kampe

- Det er altid dejligt, at man selv kan afgøre det. Det skal vi også gøre.

- Men vi skal ikke koncentrere os om, hvad FCK-Randers bliver i den sidste kamp. Vi skal kun tænke på vores egen kamp mod AGF.

- Og hvis der er noget, vi gerne vil, så er det at slå AGF og sikre os top-6.

/ritzau/

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

EFB

1 - 1

AaB

68'
10
Yuri Yakovenko
Mål
83'
11
Søren Tengstedt
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce