Luk

AaB får bøde: Affyrede 21 romerlys i Viborg

| 3F Superliga | 23 kommentarer

Infoboks

AGF - AaB
Superligaen Grundspil (18/10)
Bet25 2,55 3,35 2,80
Oddset 2,50 3,30 2,90
bet365 2,45 3,50 2,75

AaB straffes med en bøde på 30.000 kroner, fordi tilskuere antændte 21 romerlys i udekampen mod Viborg FF. Det meddeler Fodboldens Disciplinærinstans.

AaB er blevet idømt en bøde på 30.000 kroner, efter tilskuerne affyrede 21 romerlys i udekampen mod Viborg FF den 12. september.

Kampens dommer har indberettet, at der ved kampstart blev antændt cirka 15 styk romerlys, ét mere i det 53. minut, fire mere i det 54. minut og et sidste af slagsen i det 86. minut.

Viborg FF fastslår, at man har foretaget alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, inklusiv visitering, og klubben beklager hændelsen.

AaB tager skarp afstand til affyring af pyrotekniske artikler og oplyser, at man har pågrebet én person, der har fået karantæne i klubbens interne register.

Fodboldens Disciplinærinstans har vurderet, at det koster AaB 30.000 kroner, fordi det er klubbens anden indberetning inden for de seneste 12 måneder.

AaB vandt kampen mod Viborg med 3-2 - sejrsmålet blev scoret i 86. minut af Kasper Kusk.


Af Sara Margren
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober