Luk

Luk

AaB får bøde på 30.000 kr. for pyroteknik

| Danmark | 2 kommentarer

Infoboks

Viborg FF - AaB
Superligaen Grundspil (17/07)
Bet25 2,28 3,50 2,85
bwin 2,30 3,50 2,80
bet365 2,25 3,60 2,90

AaB har fået en bøde på 30.000 kroner, fordi der blev anvendt pyroteknik ad flere omgange i 3F Superliga-kampen mod FC Midtjylland den 8. maj. 

Fodboldens Disciplinærinstans har tildelt AaB en bøde på 30.000 kroner.

Årsagen er, at der i kampen mellem AaB og FC Midtjylland den 8. maj blev anvendt pyroteknik fra AaB's fanafsnit ad flere omgange. 

Dommeren havde således indberettet to situationer fra kampen, hvor der blev anvendt henholdsvis to og fire stk. pyroteknik. 

Efterfølgende har AaB bekræftet, at dommerens indberetning stemmer overens med det, som klubbens kontrollørkorps overserverede i kampen.

Fodboldens Disciplinærinstans har herefter vurderet, at straffen til AaB skal lyde på 30.000 kroner, da klubben har ansvaret for omfattende anvendelse af pyroteknik.

Dommen blev afsagt den 20. maj, hvor Fodboldens Disciplinærinstans også behandlede andre sager.

SønderjyskE er nemlig også blevet tildelt en bøde, som falder i kølvandet på returkampen i Sydbank Pokalens semifinale mod OB på Nature Energy Park den 5. maj. 

Her indberettede dommeren, at der blev affyret blitz lys og blå røg fra SønderjyskE's fanafsnit, og det har Disciplinærinstansen nu valgt at straffe med en bøde på 5000 kroner. 

SønderjyskE har oplyst, at der var flere tilskuere med til kampen, som normalt ikke er på stadion i forbindelse med klubbens kampe.


Af Kristian Porse
Lørdag 25. juni