AaB måtte efter transfervinduet nedjustere sine forventninger til regnskabet for 2019 fra et underskud på 15-20 millioner til et underskud på 28-32 millioner kroner.
Nedjusteringen skyldtes manglende transferindtægter, forklarede direktør Thomas Bælum, og nu fortæller AaB-formanden Torben Fristrup, at interesserede klubber må op med den store pengepung, hvis klubberne vil sikre sig en AaB-spiller.
Det siger han i et interview med Nordjyske.
- Vi forventede at sælge, men vi kan bare konstatere, at vi ikke har fået bud, der har været gode nok. Vi vil ikke sælge for enhver pris, og tror folk, at de kan komme her at hente en spiller for småpenge, så får de et nej, siger formanden til Nordjyske.
Han fortæller desuden, at AaB's økonomi godt kan bære at takke nej til bud, som ikke matcher AaB's forventninger.
I sommeren solgte AaB Pavol Safranko som den eneste.



AaB
3F Superliga

































