2021-01-27 10:06:20

AaB henter stor angriber hos Helsingør

AaB har sikret sig den fysisk stærke angriber Anosike Ementa, der kommer til klubben fra 1. divisionsklubben FC Helsingør. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mere end to meter måler Anosike Ementa, der onsdag har skiftet aftalen ud med en hos 3F Superligamandskabet AaB. 

Her har den 18-årige angriber fået en aftale, der løber frem til udgangen af 2023. 

Den unge angriber er i første omgang tiltænkt en rolle på AaB's U19-hold, mens sportschef Inge Andre Olsen ser store udviklingsmuligheder hos den unge angriber.

- Tilknytningen af Anosike Ementa sker med henblik på fremtiden. Han er en spiller, vi har fulgt et stykke tid, og vi mener, han har et enormt udviklingspotentiale.

- Med sin fysik og sin højde er han en spiller, man med det samme får øje på, og udover sin målfarlighed rummer Anosike også tekniske kvaliteter, hvilket samlet set gør ham meget spændende som fodboldspiller, og vi glæder os til at få ham ind i vores miljø i AaB Talent, så han kan fortsætte sin gode udvikling, siger Inge André Olsen i en pressemeddelelse. 

På FC Helsingørs U19-hold har Anosike Ementa scoret 12 gange i 16 kampe, mens han har fået tre indhop for klubbens førstehold.

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce