AaB har ikke fået en pointmæssigt god start under holdets nye træner, men nordjyderne har is i maven.
AaB præsenterede kort før årsskiftet Martí Cifuentes som ny cheftræner.
Spanieren har imidlertid ikke fået en drømmestart. Det er kun blevet til to point efter fire kampe. Fredag aften tabte AaB på hjemmebane med 0-2 til FC Midtjylland.
Det rækker til en aktuel syvendeplads og et hul på tre point op til Sønderjyske, der ligger på den sjetteplads, som giver en billet til mesterskabsspillet.
- Vi har haft en svær start mod gode modstandere, hvor vi ikke har fået de point, som vi ønsker. Så i øjeblikket skal vi ikke tænke på top seks.
- Vi skal fokusere på vores præstationer, for der er masser af point at spille om. Vi har gode muligheder for at nå det endnu, siger Martí Cifuentes.
AaB's sportschef Inge André Olsen er ikke tilfreds med det pointudbytte, som klubben har fået i foråret. Men sportschefen fokuserer på det store billede i det nye projekt under Cifuentes.
- Vi har stadig meget at arbejde med. Det handler om, at vi udvikler hver enkelt spiller.
- Og så er det mit ønske, at vi bliver et helvede at spille mod på Aalborg Portland Park.
Inge André Olsen fortæller, at det ikke vil betyde det store for klubbens økonomi, hvis top seks glipper.
- Vi er en klub, som er bygget op omkring at sælge spillere. Det vil ikke betyde det store for økonomien, hvis ikke vi kommer i top seks, siger han.
AaB's vikarierende anfører Rasmus Thelander var ikke tilfreds med sit holds indsats i de afgørende momenter i kampen mod FCM fredag aften.
- Vi manglede kynisme i begge ender af banen. Vi forærede de to mål til Midtjylland, og det var simpelthen ikke godt nok.
- Men vi er gået i gang med et nyt projekt, og jeg har stadig fuld tiltro til, at vi nok skal lykkes, siger AaB-forsvarsspilleren.
/ritzau/
Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her
7 kommentarer
Vi når måske ikke at klemme os med i top 6 men det gør heller ikke så meget i denne sæson. Vi kommer aldrig i nedryknings fare, vi har mødt top holdene i sæson starten, så vi kan dårligt forlange større point udbytte. Samt vores 2 største profiler er skadet pt.
Specielt Hiljemark er savnet på den midtbane, ham i stedet for Kaketo vil gøre underværker på det hold. Og Lucas ligeså i stedet for børsting. Jeg har stor tiltro til de ting der sker omkring holdet og klubben lige nu. Men det kræver tid, det er ikke gjort over night.
Men Aab er ikke længere førende på ungdom og de risikerer jo ret hurtigt at dumpe ned på en plads som nummer 6 eller 7 i ligaens økonomi hvis SJEs nye ejere investerer lidt eller FCN holder op med at være 100% naive i deres ageren sportsligt. Det er selvfølgelig godt at nepotismen er på vej ud af toppen af organisationen, men jeg er bange for at det godt kan blive slemt med for mange sæsoner der glipper. Inge kan sige hvad han vil, men det bliver jo ikke nemmere at sælge spillere når man ikke engang kan være med der hvor det er sjovt i ligaen.