Den tidligere Hull-kaptajn Markus Henriksen har de seneste to måneder været klubløs, og den norske landsholdsspiller tiltrækker sig opmærksom fra Superligaen.
Det erfarer bold.dk.
Flere Superliga-klubber er således interesseret i at hente den 28-årige midtbanemand på en fri transfer - heriblandt AaB og FC Midtjylland.
AaB har forhørt sig hos Markus Henriksen-lejren, men her var svaret, at han på nuværende tidspunkt ikke var interesseret i at forhandle med den nordjyske klub, da han har planer om at skifte til en af de større ligaer i Europa.
På rygteplan er den tidligere Rosenborg-spiller med 54 landskampe på cv’et blevet meldt tæt på et skifte til den tyrkiske storklub Galatasaray.
Markus Henriksen har holdt formen ved lige i Trondheim hos Rosenborg, men han er lige nu samlet med det norske landshold, der fredag møder Østrig på hjemmebane i Nations League.
Markus Henriksens agent, Jim Solbakken, ønsker ikke at kommentere interessen overfor bold.dk.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC Midtjylland
AaB
3F Superliga
Norge
UEFA Nations League B

































