Luk

AaB ophæver lejeaftale med fransk spids

| 3F Superliga | 4 kommentarer

Infoboks

Timothé Nkada forlader AaB med øjeblikkelig virkning. Lejeaftalen med den franske angriber stod ellers til at udløbe til sommer først. 

Det blev aldrig den store succes for franske Timothé Nkada i AaB. 

Inden denne sæson blev han hentet til på en lejeaftale fra franske Stade de Reims, men efter i alt 13 kampe for nordjyderne og ingen mål til følge, så har parterne valgt at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning.

Det skriver AaB på deres hjemmeside. 

- Timothé har ikke fået mange minutter på banen for os i dette forår, men han har forholdt sig professionel og været en god fyr at have i truppen.

- Med udsigt til heller ikke at komme på banen i de resterende kampe i sæsonen har vi sammen vurderet, at det vil give mest mening for ham allerede nu at returnere til Stade de Reims, så han kan få så godt et afsæt som muligt i sin klub før den kommende sæson. Vi ønsker Timothé alt det bedste i fremtiden, siger Inge André Olsen.

 

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Andreas Roesen

4 kommentarer

CharmanderSucks 13:30          
Godt hentet.
AaBager 13:30          
Fornuftigt, han viste for lidt, når han fik chancen. Mystisk aftale, men IAO er kendt for at skyde med spredehagl, så der kommer nok flere af den slags fremover
PLorimer 14:54          
Jeps charmen.Fedt han ikke bare fik en kontrakt, men blev hentet på leje, så han har ikke rigtig kostet os noget. Han er sgu ikke helt dum ham Inge.
CharmanderSucks 15:56          
@ PLorimer
Det var da storsindet af Reims at udleje Nkada omkostningsfrit for AaB, særligt i disse Corona-tider.

Realistisk set har AaB nok bidraget til lønnen enten i sin helhed eller delvist. Det må i den forbindelse påpeges at Nkada samlet (Superliga og Pokal) har spillet 223 minutter. Uden at have større indsigt i AaBs talentafdeling, mener jeg ikke at en påstand om at selv en habil U19 spiller ville kunne udfylde Nkadas rolle i de førnævnte antal spilleminutter, er åbenbar urimelig. Herved må lejeaftalen anses for at have kostet AaB uagtet den ubekendte størrelse.

Jeg har ej heller større indsigt i Inges forstand. Men det er iøjefaldende, at nogle AaB-fans indtil videre er så postivit stemt over for ham, hans indkøb taget i betragtning - der må være et "blind spot" for indkøbene.
Lidt på samme måde som de store tilhængere af Bo Svensson og Carit Falch pga. deres holds opblomstring efter at have overtaget dårligt præsterende hold, selvom de samme tilhængere ved trænerfyringer generelt anfører, at det er helt naturligt at en trodsreaktion resulterer i en sådan opblomstring.
Søndag 16. maj