LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

AaB ophæver med Ivan Lucic

| Superligaen | 12 kommentarer
AaB ophæver med Ivan Lucic
Foto: Getty Images
AaB har valgt at ophæve lejeaftalen med den østrigske målmand Ivan Lucic med øjeblikkelig virkning.

AaB hentede i januar den østrigske målmand Ivan Lucic til klubben på en lejeaftale hos engelske Bristol City, men for nyligt blev Lucic vraget til en kamptrup, efter ikke at have levet op til værdierne i klubben.

Sportsdirektør Allan Gaarde forklarede til bold.dk, at alt derfor tydede på, at samarbejdet ikke ville blive forlænget, efter den nuværende aftale udløb den 30. juni, og nu har AaB valgt at afbryde samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

- Vi er ærgerlige over, at forløbet med Ivan Lucic har fået denne udgang, men Ivans tilgang til det at være professionel fodboldspiller har ikke været forenelig med AaB’s værdier, og derfor har der ikke været en anden løsning end at stoppe samarbejdet.

- Set i lyset af at Ivans talent er uomtvisteligt, så er beslutningen ekstra ærgerlig, og vi ønsker kun Ivan alt det bedste i sin fortsatte karriere, siger Allan Gaarde i en pressemeddelelse.

22-årige Ivan Lucic nåede to officielle kampe for AaB.

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

12 kommentarer

guldtilOB 09:25          
Der er gang i svingdøren. 2 nye til sommer eller er der en god u19 der rykker op?
DeBlå 09:41          
Mon han har hængt lidt rigeligt ud i Jomfru Ane Gade?
Job 09:45          
Mon han har hængt lidt rigeligt ud i Jomfru Ane Gade?
Ja, her kunne det være interessant med lidt fra rygtebørsen.
Han må have været slem, når man stopper samarbejdet så brat, og melder sådan ud i pressen.
Tropico 09:53          
De har Nicolai Jørgensen som er 20 år og målmand for deres reserve og Danmarksserienhold. Absolut en god kandidat til at være reserve, hvis man altså rykker ham op.
Celestino 10:01          
Han må da have lavet noget slemt eller helt tosset, hvis han sådan bliver smidt på porten.

edit: fandt lige hans Instagram-profil og så at en eller anden AaB tosse har svinet ham til (ilucenzo er Lucic´ brugernavn):

madslynge2603 We Dont miss you in Aalborg!
ilucenzo @madslynge2603 i can see it on the league table 😂

Nydeligt comeback og en uheldig første kommentar efter et 4-0 nederlag til gymnastikforeningen i Århus.
MNH 10:08          
Ja, det må da være meget alvorligt hvis man bare sådan ophæver med øjeblikkelig virkning. Det er jo en fyreseddel han har fået, intet mindre.
JUXTAPOZ 12:14          
Rygtet siger at Lucic efter sin dårlige kamp imod Fcm i pokalen meldte sig syg i flere dage og ikke mødte op i AaB. Det passer også meget godt med, at han ikke agerer professionelt nok ifølge Gaarde.
Jeg tror han blev trist og skuffet over sin egen indsats, der ikke stod mål med hans selvforståelse.
Endvidere er mit bud, at Lucic allerede fra starten har været lidt arrogant omkring sit niveau, og følger man ham på f.eks. Instagram, tegner der sig et billede af en lidt rebelsk ung mand.
Fredag 15. februar