Da svenske Jacob Rinne skiftede fra belgiske Gent til AaB i 2017, havde han ikke regnet med at tilbringe hele sin kontraktperiode i Superligaen.
Men nu udløber aftalen med nordjyderne til sommer efter fem år som førstemålmand. Herefter står den seneste vinder af målmandsprisen Det Gyldne Bur til at forlade klubben.
- Jeg vil helst prøve noget nyt, og en forlængelse med AaB vil højst sandsynligt ikke ske.
- Man ved aldrig i den her verden, men det har været mit mål siden første dag at komme videre. Det har også været AaB's mål at sælge mig, siger Jacob Rinne.
Da klubben skrev en lang kontrakt med målmanden, havde begge parter forventet et salg af svenskeren. I stedet står det til at blive et kontraktudløb.
- Det har hele tiden været målet at komme videre, og jeg havde ikke forventet at være her så længe. Der var bare mange ting, som spillede ind.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Pandemien har været i gang i to år, og det gør det svært på et transfermarked - især for en keeper. Det er ting, som man ikke selv kan styre, siger Rinne.
Nu arbejder svenskeren med sin agent på at finde en ny klub længere mod syd.
- Jeg er åben for det meste, men jeg vil ikke sige nej til et varmere sted og nogle gode fodboldbaner året rundt, lyder det fra målmanden på flydende dansk.
28-årige Jacob Rinne er den udlænding, som har spillet flest kampe i AaB's historie. Han står noteret for 155 kampe som AaB'er.
/ritzau/

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga



































