LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

AaB-stopper forventer afklaring i januar

| Superligaen | 7 kommentarer
AaB-stopper forventer afklaring i januar
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Infoboks

AaB - Randers FC
Superligaen Pulje 2 (31/03)
bet365 2,10 3,40 3,40
NordicBet 2,19 3,45 3,30
Oddset 2,15 3,40 3,35
Stream AaB – Randers FC på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement
Kasper Pedersen, der har kontraktudløb til sommer, bekræfter, at han er i dialog med AaB om en forlængelse. Han vil gerne blive i klubben og regner med en afklaring i løbet af januar.

Til sommer udløber kontrakten mellem AaB og Kasper Pedersen, men der er en igangværende dialog om at forlænge aftalen.

Det fortæller AaB-stopperen til bold.dk, og han lægger ikke skjul på, at han gerne vil forlænge opholdet i AaB, som han kom til som 12-årig.

- Der er dialog mellem AaB og mig, men vi tager det meget stille og roligt. Vi har ikke snakket om det så længe, men det går fremad skridt for skridt, siger forsvarsspilleren og fortsætter.

- Jeg er rigtig glad for at være i klubben, så der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil forlænge min kontrakt. Jeg har spillet der i mange år og kender det hele. AaB er en dejlig klub at være i, siger han.

Kasper Pedersen regner med, at der kommer en afklaring på kontraktsituationen i løbet af januar.

- Jeg tror, at Allan Gaarde har et par ting, han skal finde ud af først. Vi snakker nok sammen igen i januar og får en afklaring på det, siger han.

Tidligere fredag sagde Allan Gaarde til Nordjyske, at AaB ligeledes er interesseret i at forlænge samarbejdet med Kasper Pedersen. 

Skal bygge videre på efterårets sidste kampe
AaB overvintrer på Superligaens femteplads, efter at de bolsjestribede sluttede af med at vinde to ud af tre kampe med Jacob Friis som cheftræner. 

Kasper Pedersen håber, at AaB kan fortsætte de positive takter fra efterårets sidste kampe, når det går løs igen i foråret.

- I foråret skal vi bygge videre på de sidste kampe i efteråret, hvor jeg synes, vi viste vindermentalitet og stort mod.

- Vi skal sørge for at slutte i top seks, for det har vi kvaliteterne til, siger Kasper Pedersen.

Hvordan er det, at Jacob Friis nu er cheftræner og ikke længere assistent?

- For mig har det været meget naturligt, da jeg havde Jacob som træner i to år på U19-holdet. Selvfølgelig er der forskel på at være assistent- og cheftræner, men jeg synes, han passer godt til rollen som cheftræner.

- Han vil altid se vilje fra sit hold, og han vil se, at folk står sammen, siger Kasper Pedersen afslutningsvis.

Kasper Pedersen fylder 26 til januar, og han har i denne sæson spillet 13 Superliga-kampe for AaB med to scoringer til følge.

martin@bold.dk

Stream AaB – Randers FC på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

7 kommentarer

Landstræner 17:30          
Forlæng, Gaarde!

KP viste bl.a. i sæsonens sidste kamp, hvad han står for. Blandt banens bedste og bestemt en værdig bærer af anførerbindet.
Zaptech 17:35          
Forlæng. I min bette verden er han langt foran Blåbjerg, der vel så småt også er overhalet af Ross.
proege 17:42          
Der skal selvfølgelig forlænges, men at sige
proege 17:43          
Hov undskyld:)
Men at sige han var banens bedste ;)
Han smider så mange bolde væk, og har virkelig ikke en placerings evne :)
Han ku være en god "back up" men han skal ikke være starter i en top 4 klub
Hynkjii 18:46          
En god Superliga spiller men nok heller ikke mere end det. Dog markant bedre end blåbjerg
Landstræner 08:25          
@proege

Kun blandt banens bedste - ikke den bedste. Han spillede en af sine bedste kampe. Faktisk var hans placeringsevne og taktstokken over forsvaret særligt godt i den kamp. Var selv på lægterne.

Men ellers enig. KP er super at have i truppen, men han er ikke nogen mirakelmager.
Ib Fucking Simonsen! 13:59          
Klar forlængelse. En rigtig trupspiller, som aldrig rigtig falder igennem, ligesom han nok heller ikke når væsentligt højere i niveau, end der hvor han er nu, og det er godt nok. Jeg mener dog stadig at Gaarde bør signe en moden og dygtig CF, som har nogle spidskompetencer i spillet nede på jorden og styringen af forsvarslinjen, som kan blive 1. valg til at spille sammen med Okore. Okore er meget bedre når der er ´en voksen med´ ved siden af ham. ^^
Fredag 22. marts