AaB's Mathias Ross har ikke fået en startplads, siden Peter Feher midlertidigt har taget over i AaB. Under Jacob Friis var han fast mand i startopstillingen.
AaB's Mathias Ross fik fredag aften de første 3F Superliga-minutter under vikartræner Peter Feher, der har valgt andre spillere til startopstillingen i samtlige fem ligakampe ved roret siden begyndelsen af november.
Ross startede de seks forudgående kampe under Jacob Friis, og derfor har det ikke været en sjov oplevelse at skulle se med fra bænken, fortæller den 19-årige stopper til Nordjyske.
- Det har ikke været specielt sjovt for mig, for jeg synes jo, at jeg har præsteret fint, men sådan er gamet. Peter sætter selvfølgelig det hold, som han tror kan vinde kampene, siger Mathias Ross til Nordjyske.
Ross fortæller, at han mener, at han også kan gøre det, som Feher ser afløseren Daniel Granli gøre i spillet med bolden.
19-årige Ross har i alt spillet 47 førsteholdskampe for klubben.
Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her
5 kommentarer
Derudover vil jeg også foretrække at spille med en af de unge folk til fremtiden - frem for en spiller, der jo har sagt farvel til AaB.
Ross har været fast mand på både U17- og U19-landsholdet, har kontrakt i AaB til sommeren 23, og er et af de største talenter på sin årgang.
Hele holdet, minus Rinne, spillede jammerligt i går, så det er tyndt at bebrejde en 19-årig, der oven i købet bliver skiftet ind på et rystende usikkert hold, for nederlaget. Det ansvar må de dyre profiler tage på deres kappe.
Hvis spillere skal “fyres” pga. personlige fejl og et højt antal fejlafleveringer, er AaB pt. ikke i stand til at stille hold i næste runde.