Luk

AaB-talent prøvetræner hos Kolding IF

| Danmark | 0 kommentarer

Infoboks

HB Køge - Kolding IF
1. division (13/03)
Oddset 1,87 3,50 4,20
bet365 1,85 3,60 4,00

AaB's Jeppe Pedersen prøvetræner for tiden hos 1. divisionsklubben Kolding IF med henblik på en mulig lejeaftale. 

Den 19-årige midtbanespiller Jeppe Pedersen rykkede for et år siden op i AaB's førsteholdstrup, men her har vejen til spilletid været lang. 

Blot fem gange er det blevet til spilletid for nordjydernes bedste mandskab, og derfor ser AaB nu på muligheden for at udleje ham. 

Her har 1. divisionsklubben Kolding budt sig til, og de har derfor Jeppe Pedersen med til prøvetræning i disse dage. Det bekræfter sportschef i AaB, Inge André Olsen til Nordjyske.

- Vi ser gerne, at Jeppe får en masse spilletid, og derfor vil vi gerne være sikre på, at Kolding også vil bruge ham. Ellers er det bedre, at han bliver og træner på højt niveau hos os, siger Inge André Olsen til Nordjyske.

Jeppe Pedersen har repræsenteret Danmark på alle ungdomsniveauer til og med U19. 

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Andreas Roesen
Mandag 8. marts