

AaB tabte 0-1 til Brøndby, og dermed blev semifinalen endestationen for nordjydernes pokaleventyr.
Undervejs var der flere omdiskuterede kendelser, og AaB-træner Jacob Friis ærgrer sig over det manglende straffespark.
- Jeg når at se det på vej ud, og jeg tror ikke, man skal være fodboldprofessor for at se, at der godt kunne være dømt straffe. Det er sådan, det er, og det er ærgerligt. Den var blevet dømt 99 ud af 100 gange andre steder, siger Friis til 3+.
- Hvis vi skal kigge lidt dybere på kampen, gør vi det fornuftigt defensivt og holder dem fra det store. Det halter lidt på den offensive del, hvor vi ikke skabte tilstrækkeligt med store chancer.
- Det skulle vi have gjort bedre, og det havde hjulpet os, siger træneren.


AaB
Oddset Pokalen
































