Luk

AaB-træner: Håber tilskuerne nød sjov kamp

| 3F Superliga | 2 kommentarer

AaB-træner Martí Cifuentes var glad for at have tilskuere tilbage, og han håber, at fansene også nød den underholdende 3-2-sejr over OB.

Fem mål og to brændte straffespark fik fansene med hjem fra Aalborg Stadion onsdag aften, da AaB vandt 3-2 over OB i den første kamp med tilskuere i 2021. 

Derfor håber nordjydernes cheftræner Martí Cifuentes også, at fansene nød opgøret lige så meget, som han og hans stab gjorde det.

- De gav også et ekstra boost. Især efter et halvt år uden tilskuere, men jeg selv og min stab kunne også mærke det. 3.000 mennesker, der heppede på os, hjalp med at få de tre point. Vi kunne levere en god præstation, tre point og give dem en sjov kamp, som jeg håber, de nød. 

Selve sejren fik også smilet frem på læben hos Cifuentes, der dog godt kunne have ønsket sig en større sejr.

- Jeg er meget glad for sejren. Der er selvfølgelig stadig masser af ting, vi kan forbedre. Vi fortjente sejren, selvom det måske var med for smal en margin. Vi måtte ikke indkassere de to, men det var samtidigt også usædvanligt, at vi brændte to straffespark, men stor kredit til deres keeper, siger Martí Cifuentes.

AaB møder søndag AC Horsens på udebane.

 

 

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Andreas Roesen
Torsdag 13. maj