Luk

AaB-træner hylder Ståle: SL-historiens bedste

| 3F Superliga | 10 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - FC København
Superligaen Grundspil (29/11)
Bet25 2,90 3,60 2,25
Oddset 2,75 3,75 2,40
bet365 3,30 3,40 2,15

Jacob Friis køber præmissen om, at Ståle Solbakken er den bedste træner i Superliga-historien. Han har sat Danmark på Europakortet, siger AaB-træneren.

For ti dage siden meddelte FC København, at man har valgt at fyre Ståle Solbakken som en konsekvens af klubbens dårlige resultater i 3F Superligaen i 2020.

I løbet af sine to perioder fik nordmanden over 600 kampe i spidsen for FCK og førte klubben til et hav af mesterskaber og i en lang række europæiske gruppespil.

Mange har kaldt Ståle Solbakken den bedste træner, der nogensinde har været i Superligaen, og det kor tilslutter AaB-træner Jacob Friis sig.

- Vi kan kun bukke os i støvet og sige tak for en kæmpe indsats over årene. Han har sat Danmark på Europakortet med et hav af gode præstationer. Han har været med til konstant at hæve barren i Superligaen og sætte en høj standard på alt, hvad FCK har foretaget sig.

- Han er den, der har vundet mest, så det giver vel sig selv, at han er den bedste træner i Superligaens historie. Så kan man også snakke om, at han har haft flere penge end andre, og at det også er en del af forklaringen. Men selvom FCK har flere penge, kræver det en knaldhamrende dygtig træner, hvis man skal gøre, hvad FCK har gjort internationalt og nationalt.

- Selvfølgelig er han fantastisk og den, der har præsteret bedst over tid, så jeg vil godt skrive under på, at han er den bedste træner i Superliga-historien, siger Jacob Friis.

Ståle Solbakkens første periode i FCK var fra 2006 til 2011, og efter ophold i FC Köln og Wolverhampton vendte han i 2013 tilbage og stod altså i spidsen for løverne frem til den 10. oktober 2020.

I stedet for Ståle Solbakken har Hjalte Bo Nørregaard fået ansvaret som cheftræner, indtil en permanent afløser er fundet.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Martin Schmidt

10 kommentarer

Flem70 07:43          
Ståle mig her og ståle mig der og alle vejene ståle..nu stop dog med ham Ståle!! Han er ude..end of story..
CopenhagenNoice 07:56          
Men godt du klikker ind, Flem70. Så har du da gjort dit til at der kommer flere Ståle "artikler"
Hvornår fatter brokhovederne konceptet?
olestenbent 08:03          
Det er vel nemt nok at være en god træner hvis man bare kan hente alle de gode spillere. Hvis jeg skal sige noget godt om Ståle så var han en fantastisk god fodboldspiller.
schmede 08:12          
Olestenbent
Det er i hvert fald nemt at sige...
Sandheden er selvfølgelig at det ikke er nemt. At været træner/manager i FCK er det sværeste trænerjob i DK, måske kun overgået af landstræner tjansen.
Hvilket jo tydeligt ses i, at en mand som Ståle bliver fyret.
Og så er det jo også en sandhed med pænt store modifikationer, at han har kunnet hente hvem som helst ind til FCK.
Ot. Dejligt at det fodboldfaglige folk i DK hylder en mand, der bør hyldes.
Mr.1010 08:23          
Han er jo nok også for ung til at huske Ebbe Skovdahl... der kan man da tale om at DK kom på europakortet...
Snigskytten 09:54          
Du skal ikk leve i fortiden Mr.1010.

Schmede

Hvorfor er fck det sværeste træner job i dk ?
elalso83 09:54          
Til gengæld har københavnerne nu fået en tilsyneladende handlingslammet drengerøv til at sidde på bænken og en højrøvet og ualmindelig usympatisk sportslig ansvarlig til at overtage. Hjalte Bo sad nærmest forstenet på bænken (i hans første optræden som førsteholdstræner!!!) mod AaB og Kvist var... Ja, hvad skal man næsten beskrive det som? Ganske enkelt ubehagelig i sin fremtræden og fremstilling af Ståle, da han blev interviewet.
Lørdag 28. november
Fredag 27. november