LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

AaB-træner om sæsonen: Absolut skuffende

| Superligaen | 5 kommentarer
AaB-sportschef optimistisk trods dårlig sæson: 'Vi har investeret i de unge mennesker'
David Nielsen: 'Der kommer til at være gang i den mod Randers'
Würtz og Risgård: 'Det er ikke helt gået op for en, at det er slut - det var slet ikke dét, som vi havde håbet på'
AGF kan skimte Europa efter ny sejr over AaB: Se de to århusianske scoringer her
AaB's sidste håb slukket: Alexander Ammitzbøll lukker kampen for AGF
AaB-træner om sæsonen: Absolut skuffende
Foto: Getty Images

AaB-træner Jacob Friis er bestemt ikke tilfreds med sæsonens forløb i AaB, som søndag tabte til AGF.

AaB måtte søndag aften igen se sig slået af AGF, som efter sejren for en uge siden denne gang vandt med 2-0 i klubbernes møde i Superligaen.

Dermed gik aarhusianerne videre i Europa-slutspillet med 3-0 samlet, mens AaB er sendt på sommerferie.

Det gav efter kampen anledning til at evaluere sæsonen med AaB-træner Jacob Friis, som overvejende er skuffet.

- Det har været en skuffende sæson. Det er absolut skuffende, fordi vi har højere ambitioner i AaB end det, der skete i år, siger Jacob Friis.

AaB gik undervejs i sæsonen akkurat glip af top-6, og det har ifølge Jacob Friis været afgørende for, at hans hold nu skal på sommerferie.

- Det har været lige ved og næsten. Vi missede top-6 på vanvittig vis. Det gav os udfordringer efter det knæk. Vi var også lige ved at spille os i pokalfinalen, siger den skuffede træner.

Heller ikke Kasper Kusk, der spillede hele opgøret imod AGF, er tilfreds med sæsonen i AaB.

- Efter vi missede top-6, faldt vi sammen som hold. Det har været skuffende, siger en kortfattet Kasper Kusk, der også vurderede, at AGF var det bedste hold over to kampe.

- Det var fair, at AGF gik videre. De var mere effektive, end vi var samlet set, siger Kusk.

Selv om AaB nu ikke har flere kampe af betydning tilbage i sæsonen, spår AaB-træneren alligevel en travl tid.

- Det bliver et sindssygt vigtigt transfervindue, fordi der er mange, der forlader os. Kasper Risgård og Rasmus Würtz stopper blandt andet karrieren, siger Jacob Friis.

For AGF venter nu to kampe mod Randers FC. Her skal den samlede vinder møde nummer tre i Superligaen i en altafgørende kamp om en plads i Europa League-kvalifikationen.

/ritzau/

Se Copa del Rey-Finalen, Barcelona - Valencia Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

5 kommentarer

Hynkjii 22:43          
Skuffende er et fattigt ord
Sarriá 01:39          
Efterhånden afstedkommer det ikke de store følelser hos mig når AaB taber en kamp, for jeg har efterhånden tilpasset mine forventninger. Vi er hvor vi er, både hvad angår den generelle kvalitet i spillertruppen, en noget ramponeret trackrecord i rekrutteringen, og klubbens sværgen til en strategi som syntes ude af sync med egne målsætninger og tilhængernes forventninger til resultater. Men fair nok at man har lagt en strategi for at følge den, hvor urealistisk den end måtte forekomme for omverdenen. Der skal ske noget markant for AaB i det kommende transfervindue, noget som kan bringe tro og gejst tilbage i klubben og oplandet.
Hynkjii 06:11          
Der kommer til at ske noget markant, vi skal spare 25 millioner. Men det kommer næppe til at skabe tro og begejstring i oplandet :-)
Snigskytten 07:18          
Virker som om Morten W havde kunne skabe det samme
Klogesen? 07:19          
Hvordan kan man som træner weekend efter weekend stå og slå ud med armene efter kampen og bare sige - det var ikke godt nok og bla bla bla - AaB er faldet vanvittigt til et så lavt niveau og det skyldes - ja jeg gider sgu ikke blive ved.
Onsdag 22. maj