LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

AaB-træner vil have ny spiller med målgaranti

| Superligaen | 27 kommentarer
AaB-træner vil have ny spiller med målgaranti
Foto: Getty Images
AaB-træneren har et klart ønske om en forstærkning, der kan hjælpe holdet med at score flere mål.

AaB har indtil nu forholdt sig passiv på transfermarkedet, men sportsdirektør Allan Gaarde har tidligere fortalt, at klubben er på jagt efter offensive forstærkninger.

Det skyldes nordjydernes manglende evne til at score mål, og netop en målscorer er det, som der ledes efter. Det fortæller cheftræner Morten Wieghorst.

- Det skal være en spiller, der kan gøre en forskel for os, og når vi ser på, hvad vores udfordringer var i sidste sæson og været det i et stykke tid, så er det at score mål, siger han til bold.dk

- Set med mine briller på, skal det være en spiller, der har de kvaliteter til at score mål. Så kan vi diskutere, hvilken position han skal spille på. Det er selvfølgelig svært at finde garanti i fodbold, men vi skal så tæt på som mulig med en, der kan garantere os nogle mål, det er et krav. 

Sportschef Gaarde fortæller i forlængelse heraf, at det ikke er sikkert, at klubben holder sig til at hente én spiller ind.

- Der er ikke kommet nogen endnu, men det gør der på et tidspunkt. Det kan være en eller to spillere, siger Gaarde. 

Mens der altså er en eller flere spillere på vej til Aalborg, meldes kantspilleren Edison Flores den anden vej. Blandt andet meldes Al-Ahli som en bejler, men Allan Gaarde afviste tirsdag, at der skulle være foregået forhandlinger mellem klubberne.

bold@bold.dk

Se alle kampe fra EM-kvalifikationen Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Casper Dalsten
Tirsdag 19. marts