AaB har siden decembers generalforsamling arbejdet på en kapitalforhøjelse, og siden har klubben fået henvendelser fra potentielle investorer.
Klubben meddeler tirsdag i en fondbørsmeddelelse, at man undersøger en henvendelse fra en potentiel udenlandsk investor.
- På baggrund af bemyndigelsen til at gennemføre en rettet emission, som blev vedtaget på ovennævnte ekstraordinære generalforsamling, har bestyrelsen besluttet, at undersøge en henvendelse fra en potentiel udenlandsk investor i forhold til målsætning, kemi og konditioner, lyder det.
AaB har ikke yderligere kommentarer til sagen, med mindre parterne indleder reelle forhandlinger, eller at henvendelsen afvises.
Klubben har meldt ud, at man fra 2022 vil være et permanent top fire-hold i Danmark, ligesom udviklingen af egne talenter skal opjusteres, og dén vision skal en eventuel investor være med på.
AaB bevarer samme forventninger til regnskabsåret 2020, fastslår klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


AaB
3F Superliga






























