LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

AaB-vikar afviser at tale om fastansættelse

| Superligaen | 0 kommentarer
Highlights: Lucas Andersen-show i Esbjerg sørgede for en sikker AaB-sejr
Highlights: Mirakuløs Mucolli-scoring sikrede Vejle point mod AaB
AaB-vikar afviser at tale om fastansættelse
Foto: Jan Christensen / Getty Images
Efter succesen fredag aften nægtede AaB-vikaren Jacob Friis at tale om en eventuel fastansættelse som cheftræner i den nordjyske Superliga-klub.

Jacob Friis fik en formidabel start på cheftrænertjansen i AaB, da klubben fredag bankede Esbjerg fB med 4-1 efter en overbevisende kamp i begge ender af banen.

Sådan en præstation kan måske få sportsdirektør Allan Gaarde til at spekulere i, om han måske bare skal pege på Friis, når han skal have sig en ny permanent cheftræner.

Jacob Friis er ikke selv meget for at snakke om den mulighed.

- Jeg kan kun forholde mig til de næste to kampe. Jeg har fuld fokus på at levere gode resultater i de kampe. Alt det andet tager vi efter OB-kampen, sagde Jacob Friis efter fredagens opgør.

Det var tydeligt i fredagens opgør, at Friis nyder stor opbakning i AaB-truppen. Efter Kasper Kusks scoring løb Kusk og resten af truppen ud til Friis og leverede et gruppekram af rang.

- Jeg har kendt mange af spillerne i rigtig, rigtig mange år. Jeg har trænet flere af dem i ungdomsårene. Lige det der, med at Kusk løb ud til mig, er en intern joke, vi havde i omklædningsrummet inden kampen, siger Friis, som ikke vil uddybe, hvad den joke gik ud på.

Jacob Friis var meget glad for sejren, som har stor betydning på flere måder.

- Det betyder rigtig meget i fodbold. Det er en sort/hvid verden, så det betyder selvfølgelig sindssygt meget - både mentalt, i stillingen og for spillernes tilgang til de næste par runder, siger Friis.

Nu venter en træningsuge, som leder op til næste søndags opgør mod AC Horsens.

- Vi skal lige nyde sejren i et par dage, og så begynder vi at have fokus på Horsens og på nogle af de ting, vi havde fokus på op til den her kamp. 

- Vi har 11-12 træninger, så det er ikke sådan, at vi bare kan fylde en masse nye ting på spillerne. Vi skal stille krav på nogle af de fokusområder, vi også havde til kampen mod Esbjerg, og så håber vi, det er nok til sejr næste gang, siger Friis.

AaB spiller i efterårssæsonens sidste kamp mod OB.

Kenni Poulsen / bold@bold.dk


Se AC Horsens - FC Midtjylland  Stream live på Eurosport Player  
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 16. december
Lørdag 15. december