Luk

Aarhus F. drømmer om den svære oprykning

| Danmark | 2 kommentarer
Aarhus F. drømmer om den svære oprykning
Foto: Aarhus Fremad

Aarhus Fremad sluttede efteråret med en overlegen 4-1-sejr mod lokalrivalerne fra Brabrand, men ifølge cheftræner Morten Mølkjær kræver oprykning et næsten perfekt forår.

Aarhus Fremad kronede et flot efterår med en sikker sejr i lokalopgøret mod Brabrand, og det placerede Aarhus-mandskabet alene i front af 2. divisions gruppe 2.

Selvom en plads i forårets oprykningsspil er tæt på sikker, så er der langt til oprykning. Der er nemlig kun én oprykker fra 2. division, og i gruppe 1 har FC Helsingør lagt hårdt fra land.

 Derfor kræver oprykning et næsten perfekt forår. Det siger Fremad-træner Morten Mølkjær til Aarhus Stiftstidende.

- Det handler et eller andet sted for os om at holde snor i FC Helsingør. Vi har spillet et rigtig godt efterår, men vi skal spille et næsten perfekt forår. Vi skal godt fra land og uden svipsere, og så skal vi selvfølgelig spille vores chance i oprykningskampen. 

FC Helsingør har seks point mere end Aarhus Fremad. De to hold tager alle point fra grundspillet med over i oprykningsspillet.


Af Benjamin Alexander Helbo
Onsdag 20. november
Tirsdag 19. november