Luk

Aarhus Fremad blæste Sydvest ud af banen

| 2. Division | 0 kommentarer

Aarhus Fremad hentede en 4-0-sejr over FC Sydvest, mens Brabrand slog Dalum med 1-0 i 2. divisions gruppe 1.

Aarhus Fremad havde tabt seneste kamp i 2. division gruppe 1 til Thisted, men lørdag kom klubben tilbage på ret køl mod FC Sydvest.

Aarhus-klubben hentede således en 4-0-sejr takket være scoringer af Mathias Christensen, Søren Andreasen, Magnus Kirchheiner og Marcus Kirchheiner.

Dermed rykker Aarhus Fremad op på fjerdepladsen i rækken – syv point fra Jammerbugt FC på førstepladsen.

Brabrand vandt desuden 1-0 over Dalum takket være et sent mål af Anton Søjbjerg, mens Næsby sikrede et sent point via 2-2 mod Holbæk.

Næsby ligger dog fortsat sidst i gruppen, mens Holbæk ligger nummer 11.


Af Sara Margren
Lørdag 28. november