Aarhus Fremad rykkede skuffende ud af 2. division Vest, og det koster nu træner Jesper Tollefsen jobbet. Klubben meddeler at Tollefsen har fået sparket, mens Claus Christiansen er ansat som afløser på en toårig aftale.
- Efter en skuffende og frustrerende sæson, ikke mindst for Jesper Tollefsen selv, føler vi, at det var tid til at prøve noget nyt, siger næstformand Mikkel Sønderup i en pressemeddelelse.
- Valget er faldet på Claus, da han i sin trænerkarriere har vist, at han kan rykke op med sine hold med en særdeles god mandskabsbehandling, en positiv tilgang til spillet og spillerne, og ikke mindst masser af mål – det glæder vi os rigtig meget til.
Claus Christensen har senest været træner for TST i Serie 3, men har en lang træner karriere bag sig hos blandt andre FC Skanderborg og Brabrand.
Klubben meddeler samtidig at direktør Søren Østergaard ved udgangen af september fratræder sit job efter eget ønske.


Aarhus Fremad
CampoBet 2. division





























