LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Aarhus Fremad sender keeper til Norge

| International | 3 kommentarer
Aarhus Fremad sender keeper til Norge
Foto: Joan Barløse, FC Fredericia
Den 23-årige målmand Aleksandar Stankovic forlader Aarhus Fremad til fordel for den norske klub Brattvag IL.

Aarhus Fremad meddeler i en pressemeddelelse, at klubben mister sin førstekeeper Aleksandar Stankovic, som rykker til norsk fodbold for at tørne ud for Brattvag IL.

Derfor skal aarhusianerne nu på keeperjagt, fortæller cheftræner Morten Mølkjær.

- Det er først og fremmest et kæmpe tab for os,siger Mølkjær i en pressemeddelelse.

- Det er meget ærgerligt for os som klub at dette sker lige nu, hvor vi står foran et spændene forår. Det er den bedste målmand i vores divisionspulje, der forsvinder. Men vi har en suverænt stærk defensiv, som vi nu skal finde nye hænder til.

- Aleksandar har været en fornøjelse at arbejde med fra dag ét. Han har sat krav og udfordret holdet og staben i en positiv karakter. Han spiller med en enorm karakter og modenhed, det er jeg sikker på at nordmændene nu bliver ligeså glade for, som vi har været, siger Mølkjær.

Aleksandar Stankovic har tidligere spillet i Skive, Odder og FC Fredericia. Hans nye klub spiller i den tredjebedste norske række, og Stankovic har fået en toårig aftale.


Se Manchester United - Manchester City Stream live på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 24. april
Tirsdag 23. april