Luk

Aarhus-politikere bremser AGF-stadionplaner

| 3F Superliga | 74 kommentarer

Infoboks

AGF - Silkeborg
Superligaen Grundspil (20/10)
bet365 1,28 5,50 9,50
NordicBet 1,35 5,40 7,70
Oddset 1,35 5,30 8,20

Venstres byrådsgruppe i Aarhus dropper nu planerne om at sælge Jydsk Væddeløbsbane for at få råd til at finansiere et nyt fodboldstadion i Aarhus.

Hvis AGF inden for den nærmeste fremtid skal have et nyt stadion, så skal det ske med minimal økonomisk støtte fra Aarhus Kommune.

Det har den politiske styregruppe i stadionplanlægningen allerede slået fast, og da revisions- og konsulentvirksomheden PwC i december præsenterede en række scenarier for et nyt stadion i Aarhus, var der ét scenarie, der åbnede for minimal kommunal støtte.

Det krævede dog, at Jydsk Væddeløbsbane skulle sælges og bebygges med boliger på trods af en lejeaftale med kommunen, der løber frem til 2030. Det var politikerne i begyndelsen åbne for, men nu trækker i hvert fald Venstre i land.

I et læserbrev i Århus Stiftstidende skriver Venstres byrådsgruppe, at det er udelukket, at kommunens medfinansiering til et stadion skal komme ved at sælge væddeløbsbanen - det bliver uddybet af byrådsmedlem Hans Skou (V), som også sidder i stadion-styregruppen.

- Vi vil gerne rykke på at opføre nyt stadion og et idrætscampus meget hurtigt. Men jeg har stor respekt for, at væddeløbsbanen sidder på en uopsigelig lejeaftale. Og det betyder, at det kan have ganske lange udsigter med at bygge nyt stadion, siger Hans Skou til stiften.dk.

Socialdemokratiet, som er stort i Aarhus, har tidligere udtalt, at man ikke vil bygge stadion for enhver pris.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

74 kommentarer

Steve Highway-61 07:46          
Hvorfor er den lejeaftale et problem ? Køberen har jo fast lejeindtægt så ? Der mangler vist lidt info.
Toon Toon! 07:57          
Kedeligt for alle. Men mon ikke der findes en anden løsning.
Mercenary 08:00          
Ikke kedeligt for kommunekassen.
Bobby Wrenøe 08:02          
@Steve:

Nu har kommuner jo en tendens til at udleje til favorable priser - og hvis man vil sælge til en "tæt-på-markedspris" og tilbyder en uopsigelig lejer, som betaler langt under noget, som kan financiere endsige give profit tjah .....
MLU88 08:10          
Vi har en drøm om et nyt stadion, men som nogle blandt AGF-fansene opfører sig når vi er meget tæt på banen, er "vi" desværre ikke voksne nok til, at have et stadion uden løbebane..


-
JollyRoger 08:24          
Det er da irrelevant om, de kender cashflowet.

Væddeløbsbanen repræsenterer da en langt højere værdi, hvis den kan sælges "tom" og med byggeretter. Derfor er det et problem, at du har en lejer, der først flytter om 11 år, men samtidig kræver du betalingen up-front.
Slettet(220030191409) 08:44          
Der mangler lige lidt tekst fra den oprindelige artikel :
Men når I ikke vil sælge byggerettigheder på væddeløbsbanens grund, hvordan vil I så finansiere kommunens bidrag?

- Siden stadionanalysen er der sket en del. Områdets interessenter, også Aarhus Elite, arbejder sammen med ejendomsudvikler Rune Kilden på en plan. Den afventer vi, siger Hans Skou.
Så altså,der arbejdes stadig på en plan.
Som Århus borger er jeg også kun glad for at scenarie 4 ikke blev til noget med flytning af væddeløbsbanen og specielt bebyggelse af boliger i det område.
Det havde seriøst ødelagt en del.
Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober