LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

AB-direktør: Har været pisseglade for Madsen

| 2. Division | 1 kommentar
AB-direktør: Har været pisseglade for Madsen
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Michael Madsen har opsagt sin stilling i AB til sommer, og det begræder administrerende direktør Peter Rasmussen, der kalder bruddet udramatisk.

Michael Madsen har opsagt sin stilling i AB til sommer efter halvandet år i klubben, og akademikerne skal dermed på jagt efter en ny cheftræner.

Madsen vil ikke uddybe årsagen til sit stop, men han har været tilfreds med både trup og resultater.

- Jeg sagde op for en måned siden. Årsagen holder jeg for mig selv. AB kan melde det ud, hvis de har lyst til det, siger Madsen til bold.dk og ser tilbage:

- Jeg har haft det rigtig godt med spillerne, og det er en fantastisk talentfuld trup. Jeg overtog et hold, der lå i nedrykningsspillet og en træt spillertrup, der havde tabt rigtig mange fodboldkampe.

- Siden har vi spillet 41 kampe, hvor vi har vundet de 20, spillet 14 uafgjort og tabt syv. Vi har lavet 66 mål og lukket 35 ind med 17 clean sheets og et pointsnit på 1,8. Så sportsligt har vi gjort det fint.

AB's administrerende direktør, Peter Rasmussen, vil ikke uddybe nærmere, men afviser, at der noget dramatisk i bruddet.

- Der er slet ikke noget drama i det. Michael har valgt, at han gerne vil videre, og det respekterer vi. Vi er pisseglade for ham, og det har været en skidegod tid, siger Peter Rasmussen til bold.dk.

- Selvfølgelig har Michael nogle bevæggrunde for, hvorfor han vil vide, men det er jo ikke nødvendigvis noget, jeg vil dele offentligt. Det holder vi internt, og vi forbliver de bedste venner, så der er slet ikke noget der.

Han er AB'er i hjertet

Peter Rasmussen fortæller, at klubben ikke har haft travlt med at melde det ud, da Madsens kontrakt løber frem til udgangen af juni, og han ser med glæde tilbage på det sidste halvandet år.

- Michael er kommet ind med en fantastisk energi og masser af hjerte. Han samler jo alle, og det har været super positivt, siger Rasmussen.

- Han er AB'er inde i hjertet, så det har betydet meget både for ham og os. Jeg har kun positivt at sige om ham, og vi har flyttet spillerne i den tid, han har været her.

Ny udfordring for klub og træner

AB er nu i gang med at finde den rette træner til den kommende sæson og fokuserer på det spinkle håb om oprykning.

- Vi er i fuld gang med at finde den rette konstellation, og vi kommer til at melde ud, inden sæsonen er færdig. Det er min store overbevisning, at vi får brikkerne til at falde på plads inden da.

- Nu skal vi spille færdig, og vi har da stadig et håb om at kunne spille med deroppe, selvom der er langt op, og vi ikke selv kan afgøre det, siger Peter Rasmussen.

Michael Madsen er også klar til en ny udfordring til sommer, for han brænder for trænergerningen.

- Jeg kan garantere for, at jeg skal ud og være træner igen, for jeg brænder så meget for det, siger Michael Madsen til bold.dk.

- Hvorhenne ved jeg ikke, men jeg har eddermame lyst til at være træner, og jeg glæder mig til at komme i gang igen den 1. juli, hvis der er nogen, der vil have mig.

Michael Madsen har tidligere været forbi klubber som HIK, Fremad Amager, Vanløse, Greve og altså AB.

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren
Mandag 20. maj
Søndag 19. maj