Luk

AB forlænger kontrakten med anfører

| AB | 1 kommentar

Infoboks

Skive IK - AB
2. Division (18/09)
Oddset 2,70 3,20 2,40

2. Divisionsklubben AB forlænger kontrakten med anfører Philip Nzeyimana Oslev, der har været i klubben siden 2018.

Forberedelserne til den kommende sæson er i fuld gang hos AB.

Og klubben har netop forlænget kontrakten med anfører Philip Nzeyimana Oslev, der har været en del af AB i de seneste tre sæsoner.

Forlængelsen med anføreren er noget, der skaber glæde hos klubbens cheftræner, Patrick Birch Braune.

- Kaptajnen fortsætter i AB Gladsaxe. Det er en rigtig god nyhed for os. Oslev er en sindssygt vigtig del af holdet. Han bidrager med en enorm energi og vilje, og han bidrager værdimæssigt og er en grundpille på holdet.

- Selvom der er gode og dårlige dage, så er Oslev altid garant for at gå forrest på den gode måde. AB's værdier er helt inde under huden på Oslev, og det viser han hver dag ved sin ageren inde på banen og uden for banen.

- Philip er en gave for det her hold, og vi er rigtig glade for, at han fortsat skal bidrage, siger cheftræneren til klubbens hjemmeside.

Den 26-årige anfører kom til AB fra Skovshoved inden sæsonstarten i 2018. Han har siden da spillet 70 kampe for klubben, hvor det er blevet til to mål.

Derudover har Philip Nzeyimana Oslev også spillet tre landskampe for Burundis landshold.


Af Krister Olsen

1 kommentar

poh 18:47          
Sådan, Oslev! Puben tshirten under kamptrøjen giver lige det sidste. <3
Torsdag 16. september
Onsdag 15. september