Luk

AB henter offensiv forstærkning i Herlev

| Danmark | 0 kommentarer

Infoboks

AB har skrevet kontrakt med angriberen Alex Loughlan, som kommer til klubben fra Herlev.

Kort før transfervinduet blev smækket i, har AB sikret sig forstærkning til fronten.

26-årige Alex Loughlan er kommet til klubben fra nyoprykkede Herlev i 3. Division. Her var han sidste sæson en stor faktor i holdets oprykning, da han blev topscorer i Danmarksserien.

Til klubbens egen hjemmeside udtaler AB's cheftræner Patrick Birch Braune følgende om købet.

- Vi er meget spændt på, og har en stor tro på, at Alex kan tage det næste skridt op og slå igennem. Det er vi meget positive omkring og håber, at han griber muligheden. Vi vil i hvert fald gøre alt for at facilitere det og få Alex til at se bedst mulig ud.

Alex Loughlan nåede at spille fem kampe for Herlev denne sæson. Han kan få debut for sin nye klub, når de søndag gæster Næstved i 2. Division.


Af Cillian Murphy
Tirsdag 7. december
Mandag 6. december