Luk

AB snød topholdet Skive i overtiden

| 2. Division | 1 kommentar
AB snød topholdet Skive i overtiden
Foto: Mia Hansen / AB

Det lignede, at AB og Skive ville ende uden scoringer, men i tillægstiden scorede AB til 1-0 og løb med alle tre point.

Skive havde søndag eftermiddag en glimrende mulighed for at trække fra i toppen af 2. divisions oprykningsspil, da der ventede en udekamp mod AB.

Skive ville med en sejr være otte point foran Brabrand på tredjepladsen med fire kampe igen.

Starten på kampen var ifølge Skive Folkeblad præget af mange tekniske fejl, og begge hold havde svært ved at skabe åbne scoringschancer.

Derfor var det fortsat 0-0 på lystavlen efter de første 45 minutter.

Anden halvleg blev heller ikke nogen velspillet affære, og de afgørende afleveringer manglede kvalitet, så de store muligheder udeblev i begge ender.

Det lignende, at kampen skulle ende uden vinder, men i overtiden lykkedes det hjemmeholdet at nuppe alle tre point, da Anis Ben Slimane sparkede bolden fladt i kassen efter et godt angreb af AB.

Det betyder, at Skive på førstepladsen fortsat har fem point ned til Brabrand, der ligger nummer tre.

Der resterer fire runder i 2. divisions oprykningsspil, og både nummer ét og to rykker direkte op i 1. division. Kolding er i øjeblikket toer med fire point op til Skive.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

1 kommentar

lyngethomsen 19:04          
De manglede Malthe Overgaard til at styre kampen
Onsdag 26. juni
Tirsdag 25. juni