Luk

AB snupper lillebror Wass i Avarta

| 2. division | 2 kommentarer

Infoboks

FA 2000 - AB
2. Division (30/10)
Oddset 3,55 3,40 1,90

AB har skrevet kontrakt med 22-årige Emil Wass, der er lillebror til Daniel Wass.

Efter tre år i Avarta rykker midtbanespilleren Emil Wass denne sommer videre i karrieren.

Han skifter til 2. divisionsklubben AB, hvor cheftræner Patrick Birch Braune er begejstret overr tilgangen.

- Emil Wass har været en vigtig spiller for Avarta i en del år, og har fået en masse divisionserfaring og været en profil for dem. Vi er sikre på, at han har niveauet til at træde et skridt op i rækken. Emil er en teknisk dygtig spiller med en stor motor, der gerne vil arbejde hårdt.

- Jo mere vi har fået ham tæt på, har vi set, at han har et stort mindset omkring fodbold. Det glæder vi os til at se mere til. Emil kommer til at bidrage med at være direkte og være målfarlig i vores offensiv. Han er bare rigtig dygtig, siger AB-træneren.

Emil Wass glæder sig til sin nye udfordring.

- Jeg tog til prøvetræning i AB, fordi det for mig ville være et step op at spille for AB i 2. division. Jeg har jo spillet mod AB flere gange, og de spiller en god gang fodbold på en måde, som jeg også kan lide at spille på.

- Jeg forventer at bidrage med nogle mål og nogle assists og være med til at skabe noget chanceskabende spil. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme rigtigt i gang i AB, og jeg ser frem til at give mit bidrag både til træning og til nogle gode kampe for AB, siger han.

Emil Wass spillede i 2015 et år i Celta Vigos ungdomsafdeling, da Daniel Wass var i den spanske klub.


Af Martin Schmidt
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober