Premier League -Abildgaard-agent: Intet nyt at berette
2022-03-02 18:29:57
Foto: Rubin Kazan

Abildgaard-agent: Intet nyt at berette

Mens russiske Krasnodar angiveligt sender sine udlændinge hjem fra Rusland, så er der intet nyt fra Rubin Kazan, hvor Anders Dreyer og Oliver Abildgaard er på kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - ottendedelsfinale

FT

RK

2 - 1

FCR

De danske landsholdsboblere Anders Dreyer og Oliver Abildgaard er på kontrakt hos russiske Rubin Kazan og befinder sig lige nu i Rusland, og det bliver de som udgangspunkt ved med lige nu.

Ruslands aktioner har medført, at tre trænere har sagt op og forladt Rusland, ligesom den ukrainske spiller Yaroslav Rakitskiy har fået ophævet sin aftale med Zenit.

Onsdag aften skriver flere medier så, at den russiske klub Krasnodar har givet sine udenlandske spillere lov til at forlade Rusland og tage hjem, mens svenske Sportbladet melder, at parterne forhandler om at ophæve kontrakterne.

Den løsning er dog ikke noget, der lige nu er på vej for de danske spillere i Rubin Kazan, fortæller Oliver Abildgaards agent, Christian Henriksen, til bold.dk.

- Lige nu er der ikke noget nyt at tilføje i forhold til det, og ellers har jeg ikke nogle kommentarer, siger agenten til bold.dk.

Han henviser desuden til Spillerforeningens kommentarer om emnet tirsdag.

Her fortalte direktør Michael Sahl Hansen til bold.dk, at det kræver en helt fast aftale, hvis spillere skal kunne rejse hjem. Det skal til for at undgå at spillere havner i en situation, hvor de skal kompensere klubberne for at bryde aftalen.

Den internationale spillerforening, FIFPro, har opfordret FIFA til i denne nødsituation at ændre reglerne for kontraktophævelser, så udenlandske spillere i Rusland kan ophæve uden at skulle betale kompensation. Du kan læse mere om den sag lige her.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokal - ottendedelsfinale

FT

RK

2 - 1

FCR

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce