Luk

Abildgaard om Kazan: Vejen til en stor liga

| Rubin Kazan | 9 kommentarer

Infoboks

Rubin Kazan - FK Krasnodar
Premier League (25/04)
bet365 2,80 3,20 2,50

Oliver Abildgaard nyder tilværelsen hos Rubin Kazan. Her regner han med, at den russiske liga kan blive et springbræt til en af de helt store ligaer.

Tilbage i sommeren 2020 skiftede Oliver Abildgaard fra AaB til Rubin Kazan i Rusland, hvor midtbanespilleren i den grad har grebet chancen.

Her har Abildgaard fået godt med spilletid i en liga, der på sigt kan sende ham endnu hurtigere til en af de største ligaer i Europa. Det kræver bare, at danskeren fortsat holder sit niveau i Rusland.

Det fortæller Abildgaard til NORDJYSKE.

- Jeg skal holde snuden i sporet som hidtil, og hvis jeg gør det, kan jeg muligvis springe et led over i fødekæden, som danske spillere ellers normalt skulle igennem. Den russiske liga er en stor liga, og gode præstationer i den åbner potentielt døren til de store ligaer, udtaler Oliver Abildgaard.

Desuden fortæller den tidligere AaB-spiller, at han har ambitioner om at skulle spille i en top fem-liga, da det er hans helt klare målsætning.

24-årige Oliver Abildgaard står noteret for 22 kampe for Rubin Kazan i den russiske liga. De to parter har papir på hinanden frem til 2024.


Af Raymund Nelausen

9 kommentarer

IkastFS 22:53          
Guderne skal vide at jeg ikke er Aab fan, som man nok kan gætte og jeg ynder da også at holde lidt fast i den slidte frase om at de gæve drenge fra dobbelt a, ikke kan slå igennem i udlandet. Når det så er sagt, så er jeg sgu imponeret over hvad Oliver render rundt og præstere i Rusland. Håber for ham at det fortsætter og at hans mål bliver indfriet.
DaveEricGrohl 23:26          
Hvad vil du kalde det Mæhle præsterer pt? Han har lige afløst en anden AaB udviklet spiller på landsholdet, Dalsgaard.

De fleste suppe spillere der bliver solgt, har ikke et niveau til at blive stjerner der hvor de kommer hen, så risikoen for at det bliver en hurtig retur er halv stor. I har vel også et par stykker rendende rundt i FCM, Sisto bl.a, Sviatchenko, Drejer, er der flere?

Kazan scoutede Abildgaard over lang tid og vidste præcis hvad han kunne, så det er godt arbejde af dem, og stærkt af Oliver at kunne tilpasse sig så hurtig og slå til. Det har været et godt match. Har også noteret mig at han har lagt lidt på hans spil efter at være kommet til en stærkere liga
Crusader 23:35          
@IkastFS

Jeg vælger at holde fast i den positive part af dit indlæg - for ja, det er sgu imponerende. Pissefedt at se en dansk spiller tage springet og turde gå ud på usikker grund.
Dr Phil 00:08          
Guderne skal vide at jeg ikke er Aab fan, som man nok kan gætte og jeg ynder da også at holde lidt fast i den slidte frase om at de gæve drenge fra dobbelt a, ikke kan slå igennem i udlandet.
Nu er du jo tydeligvis FCM fan, så det ville da være ret interessant at høre hvordan du ser på en sammenligning med de gæve Herning drenge som er taget til udlandet... hvordan går det for dem med at slå til?

Jeg kan umiddelbart komme i tanker om Simon Kjær og Rasmus Nissen, som spiller roller som faste startere i deres klubber - der er muligvis et par stykker mere, for jeg er bestemt ikke altvidende når det gælder FCM. Men jeg kan da se at i pt. har mindst 3 spillere i jeres trup, som har været i udlandet og er taget hjem igen, det skyldes næppe at de synes FCM er den fedeste klub i hele verden.

Så forskellen er næppe stor nok til at den slidte frase er særlig meget andet end bare slidt.
Nandeyanen 00:55          
Jacob Barret Laursen er også tidligere AaB akademi spiller. Han spiller fast i Bundesligaen nu.

AaB solgte ham til Juventus for €1m i sin tid.
NrIb 10:02          
@IkastFS: Det med at AaB-spillere er mindre tilbøjelige til at få succes i udlandet er vist (som du selv skriver) en slidt frase, som en journalist har fundet på under en kedelig 0-0-kamp tilbage i 00´erne, hvor der var et antal eksempler på, at det var sandt.
bruger 144353 11:25          
@nandeyanen der må jeg lige rette dig lidt. Jacob Barret Laursen spiller i OB. Du tænker nok mere på Jacob Bruun Larsen som intet har med AaB at gøre
Tirsdag 20. april