LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Abildgaard: Store sko at udfylde på midtbanen

| Superligaen | 0 kommentarer
Highlights: U21-landsholdet kørte let hen over Litauen
Highlights: AaB og Randers delte efter fire mål og utallige chancer
Highlights: AaB og Vejle gik til stålet i intenst remis
Lucas Andersen: Det er fantastisk at være tilbage i min klub
Abildgaard: Store sko at udfylde på midtbanen
Foto: Getty Images
Efter nogle år med manglende kontinuitet ligner Oliver Abildgaard en mand, der er ved at få sit gennembrud på AaB-midtbanen, hvor han selv mener, han skal udfylde nogle store sko.

Oliver Abildgaard har fået en flot start på den nye sæson i AaB, hvor han har spillet fuld tid i seks af de første otte Superliga-kampe.

Den 22-årige AaB'er er trådt ind på den centrale midtbane, hvor han har spillet sammen med hovedsageligt Filip Lesniak og Magnus Christensen.

Sammen har de tre udfyldt det hul, der i flere år blev fyldt ud af blandt andre Rasmus Würtz og Kasper Risgård, som var afgørende, da AaB i 2014 hentede mesterskabet til Aalborg.

Abildgaard er da også bevidst om, at det er en position, som kræver noget tyngde, når man har AaB-trøjen over hovedet.

- Det er nogle rutinerede herrer, så det er nogle store sko, der skal fyldes ud, men jeg tror egentlig, at jeg bedst tjent med at lade være med at tænke for meget på det.

- Jeg forsøger bare at give alt, hvad jeg kan på træningsbanen og gøre det så godt, jeg kan, siger Abildgaard til bold.dk.

Både Würtz og Risgård er stadig i AaB, og Abildgaard udnytter til fulde at have de rutinerede folk omkring sig.

- Det er nogle folk, har masser af erfaring fra rigtig mange år på højeste niveau, og de er ikke blege for at give videre. Det skal de have rigtig meget ros for, siger Oliver Abildgaard.

Andre må vurdere
Fast startplads i AaB har ført til, at Abildgaard for nylig har været med U21-landsholdet og spillede halvanden halvleg i løbet af de to kampe.

Præstationerne blev desuden kronet af et brag af en kasse i opgøret mod Litauen.

Den unge midtbanemand begynder altså mere og mere at ligne en spiller, der er ved at nå sit helt store gennembrud - men det er ikke noget, han selv spekulerer synderligt over.

- Jeg synes ikke, det er op til mig at vurdere, om jeg har fået mit gennembrud. Det må være op til andre at vurdere. Jeg holder bare snuden i sporet og forsøger at gøre det så godt, jeg kan.

- For et år siden fik jeg et træthedsbrud lige før sæsonstart, og det holdt mig ude i den første del af sæsonen og satte sine spor på resten af sæsonen. I år er jeg lykkedes med at holde mig skadesfri, og det har været meget vigtigt for mig, siger Abildgaard.

Vil have sejr på kontoen
Mandag aften kan Abildgaard på ny få en vigtig rolle, når AaB skal forsøge at få tre point efter tre kampe uden sejr. Hjemme i Aalborg møder nordjyderne Vejle Boldklub.

- Vi synes måske ikke helt, at vi har fået udbytte nok af de seneste kampe, selvom vi indimellem har spillet noget okay fodbold.

- Så vi skal selvfølgelig bare ud og gå efter at få tre point, og jeg tror også på, at vi kan tage dem, siger Abildgaard.

AaB og Vejle Boldklub spiller mandag aften klokken 19.00.

nicolai@bold.dk


Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 15. december