Luk

Absurd misser: Delaney og co. slog Villarreal

| La Liga | 1 kommentar

Infoboks

Sevilla - Villarreal 1-0
La Liga
16' 1-0 Lucas Ocampos

Thomas Delaney og Sevilla er nu nummer to i La Liga, efter det blev til en 1-0-sejr over Villarreal lørdag. Gerard Moreno brændte en kæmpe chance for at udligne til sidst.

Efter at være udgået af en pokalkamp og kørt på hospitalet på grund af svimmelhed var Thomas Delaney lørdag tilbage for Sevilla, der mødte Villarreal i La Liga.

Delaney startede på bænken, hvorfra han så sine holdkammerater komme gnaske udmærket fra land.

Efter kun 16 minutter bragte værterne sig nemlig foran 1-0.

Lucas Ocampos kom først på et indlæg fra venstrebacken Marcos Acuna, og han viste skarpheden, da han headede bolden i kassen – dog med en lille afretning på vej mod målet.

Rulli i Villarreal-målet kunne ikke nå forsøget, og så var Sevilla på sejrskurs.

Siden udspillede en ganske lige kamp sig, men ingen af holdene skabte de helt store muligheder med undtagelse af et offside-mål Sevilla.

Derfor gik de to hold til pause ved 1-0 til værterne.

I anden halvleg kom Thomas Delaney ind efter godt en times spil, og han skulle være en del af et Sevilla-hold, som gjorde sit for at lukke i.

Villarreal var i stort overtag på bolden, og det var da også Unai Emerys tropper, der bankede på for at score kampens andet mål.

Delaney og co. fik længe lukket godt af, men efter 79 minutter kom Villarreal til en kæmpe mulighed ved Gerard Moreno. 

Han kom fri foran mål efter en tværpasning, men på mærkværdig vis fik han ikke sendt en den hoppende bold i kassen, og så kunne Sevilla altså fortsætte sit forsvar af føringen.

Det lykkedes i sidste ende, og så tog Sevilla altså sejren. De tre point sender Sevilla på andenpladsen i La Liga med fem point op til Real Madrid.

Villarreal er nummer 12 i La Liga med 16 point.


Af Jonas Dalgård

1 kommentar

dimme 16:33          
Sevilla spiller virkelig som en bundhold, forfærdeligt at se på
Mandag 24. januar
Søndag 23. januar