Luk

Absurd scoring da AC og Chelsea slog Spurs

| Premier League | 67 kommentarer

Infoboks

Tottenham - Chelsea 0-3
Premier League
49' 0-1 Thiago Silva
57' 0-2 N'Golo Kanté
90' 0-3 Antonio Rüdiger

Chelsea vandt med 3-0 over Tottenham, hvor både Andreas Christensen og Pierre-Emile Højbjerg fik fuld tid. Chelseas scoring til 2-0 var flere sekunder undervejs og på mange måder mærkværdig.

Det startede med lyn og torden, da dommer Paul Tierney fløjtede rivalopgøret op mellem Tottenham og Chelsea søndag eftermiddag. Både på lægterne og på banen.

Fra start kunne to danskere nyde godt af den vilde lydkulisse på Tottenham Hotspur Stadium, da Pierre-Emile Højbjerg var at finde på hjemmeholdets midtbane, mens Andreas Christensen indgik i en Chelsea-forsvarskonstellation bestående af Thiago Silva og Antonio Rudiger.

Det var lige ved at gå helt galt for Tottenham efter 10 sekunder, da den varme angriber Romelu Lukaku brugte sin fysik til at komme frem. Det nåede dog ikke at blive farligt, da han kort efter blev dømt offside. 

Langt farligere blev det senere.

I den anden ende var Heung-Min Son spillelysten, og Chelsea bøvlede med at følge med sydkoreanerens fart. Efter otte minutter oversprintede han alle på venstrekanten, men til sidst blev hans træk alt for langt.

AC med stor chance

Chelseas klart bedste mulighed i første halvleg kom fra Andreas Christensens fod. For en kort stund vækkede det minder fra hans scoring mod Ruslund under EM, hvor han bragede bolden i kassen langt udefra i et fyldt Parken. 

I den her omgang fandt skuddet sted i det engelske. Christensen modtog bolden fra Lukaku og sendte et drøn afsted, der akkurat fløj forbi højre stolpe.

Efter 33 minutters spil fik Son endnu engang muligheden. Han kom alene igennem mod Chelseas keeper Kepa, der kom ud af sit mål og gjorde sig bred. Begge spillere kolliderede og måtte modtage lidt behandling på banen, inden spillet kunne fortsætte.

I en kamp med to så gode hold kunne man muligvis savne flere chancer, men det var to mandskaber, der respekterede hinanden.

Chelseas tyske cheftræner Thomas Tuchel valgte i pausen at erstatte Mason Mount med N'Golo Kanté. Men opgørets første scoring kom hverken fra midtbanen eller angrebet.

Den brasilianske stopper Thiago Silva steg til vejrs på et hjørnespark og headede Chelsea i front med 1-0 efter 48 minutters spil. Hans første scoring i Chelsea-trøjen siden december sidste år.

Fem minutter senere var gæsterne tæt på at fordoble den føring. Marcos Alonso fandt bolden i feltet, men heroisk kom Eric Dier på tværs og afværgede bolden med maven.

Afrettet skud førte til scoring

Tottenham slap med skrækken. Men det varede ikke lang tid. Indskiftede Kanté sendte et fladt skud afsted langt udefra feltet, og Eric Dier, der netop havde haft en helterolle, blev pludselig til skurken. 

Han kom til at afrette bolden med læggen. Derefter kyssede bolden stolpen og trillede langsomt over stregen. 2-0 til Chelsea.

Der skulle næsten gå 20 minutter af anden halvleg, før Tottenham fik en chance. Harry Kane prøvede lykken udefra, men skuddet sad lige i favnen på Kepa.

I det 70. minut kom Timo Werner på banen for Chelsea, og ud gik Kai Havertz. Den tidligere RB Leipzig-spiller stemplede hurtigt ind med flere gode aktioner en-mod-en. 

Kort efter gik dog galt for tyskeren. Lukaku lavede et fremragende forarbejde og serverede den for fødderne af Werner, der havde taget plads i feltet. Han kiksede dog sin førsteberøring fuldstændig. Lidt senere tacklede han i ren frustration og modtog et gult kort.

I overtiden ville Chelsea på tavlen endnu engang. Antonio Rudiger samlede en løs bold op i feltet og hamrede den ind bag Lloris.

Flere mål kom der ikke i opgøret, og Chelsea kan tage hjem med tre lune point. De ligger nu med samme pointantal som Liverpool på førstepladsen med 13 af slagsen. 

Tottenham led sit andet nederlag i streg i Premier League og indtager nu en plads som nummer syv.


Af Rasmus Glud

67 kommentarer

Goat! 19:25          
"Lads, it´s Tottenham".
Vince71 19:26          
Stærk stærk start på sæsonen. Delt førsteplads, målscore på 12-1 og har allerede mødt Arsenal, Liverpool og Tottenham efter bare 5 runder. City next…

Tuchel viser endnu en gang hvor taktisk stærk han er og reagere i pausen.
Mounir-CHELSEA 19:26          
Så er begge de små brødre fra London sat på plads i egen hule.

Jævnbyrdig første halvleg, men kæmpe forskel på de to hold i anden. Stærkt med 7 point ude mod Arsenal, Liverpool og Spurs.

Keep going blues .
Lezcano 19:26          
God og lige første halveg, hvor begge hold havde et par gode chancer....så gik de ned til pause og Chelsea var det eneste hold der kom op.

Alli horribel ved første mål, og mens man kæmper for at vågne op, kommer der så et latterligt heldigt mål.
Derefter var der dømt totalt kollaps.

Vi kunne have tabt med 7-8 stykker, hvis ikke Chelsea var så imponerende uskarpe.

Svært at se Chelsea undgå at blive mestre.
Vi har til gengæld masser af arbejde endnu.
Azza 19:27          
Tja én god halvleg er bedre end nul... Bliver endnu en lang sæson.

At man hellere ville beholde en halv ugidelig Kane gående end at få en mia eller lignende ind er mig en gåde.
D.B.R. © 19:27          
Nuno har godt nok noget af et stykke arbejde foran sig, hvis Spurs skal blande sig i top 6.

Chelsea viser igen, hvorfor de så absolut hører til blandt mesterskabsfavoritterne.
chill08 19:27          
Meget lige første halvleg. Kante ind i pausen, derefter blev Spurs spillet baglæns ud af banen.
Søndag 24. oktober