AC Horsens skal i næste sæson spille i Superligaen, og klubben har nu sikret sig rutine i den første halvsæson.
Forsvarsspilleren Jacob Berthelsen har således forlænget sin kontrakt med et halvt år, så den nu gælder for resten af 2016. Den korte kontrakt skyldes, at Berthelsen har været skadet det seneste halve år.
- Jeg er godt klar over, jeg ikke har spillet kampe i et halvt år, og derfor er jeg enormt stolt og super glad for, at AC Horsens vil forlænge min kontrakt. Jeg vil bruge forlængelsen til at komme tilbage på niveau og derefter gå efter et niveau, som er højere end det, jeg var på, inden jeg blev skadet.
- Men lige nu handler det om at blive klar, så jeg kan hjælpe holdet efter sommerferien, når vi starter op igen, så jeg var slet ikke i tvivl om at skrive under, da jeg fik tilbuddet, siger Berthelsen til AC Horsens' hjemmeside.
29-årige Berthelsen kom til klubben i 2014, men har været meget skadet det seneste halve år.
1 kommentar
http://www.achorsens.dk/ac-horsens-forlaenger-aftalen-med-jacob-berthelsen